Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

580 8) Rode Koraller (Corallia rubra), den kalkagtige, tætte, røragtige Masse as et Træcs Skikkelse, og som findes i Havets Dybde befæstet til Klipperne, Stenene eller Planterne og tjener et Slags Pvlyper til Ophold. Disse Koraller maae derfor hentes op ligesom Perler og Muslinger og bestaae som disse af fulfuur Kalk og dyrisk pinde. I Middelhavet finder man den røde Koral (Iris nobilis, Corallium rubrum), som leverer den bekjendte Koral til Forarbejdning til Galanterivarer. I Sundet ved Messina driver man Fiskeriet decls for Äjobmandsregning i Messina, deel s for egen Mgning. Hele Strækningen i Sundet er bedt i 10 Afdelinger, hvoraf 1 bearbejdes aarlig, da Dyret stal have 10 Aar behov for at bygge sit Huus. Fiskeriet skeer i Reglen ved et meget stærkt Net, som flæbes, neds nket ved Dægt, henad Havets Bund. Flere Tusinde Mennesjker omkring Trapani bestjæftige sig med Koralfiskerict. Jo dybere røde Korallerne ere, desto bedre ansces de for at være; de blege kaldes døde Koraller. Med Hensyn til Brugen forekomme ved Koraller folgende Benævnelser: Roba fina o: det Brugelige, Roba morta o: det Ubrugelige, Ricaduto o: afbrukne Dele, Terraglio o: de asfaldne og næsten sorraadnede Dele, som senere ere blevne blege, og Taghetto o: Affald ved Forarbejdelsen. Man fiffer ogsaa Koraller andre Steder end i Messina-Bugtcn, og har saaledcs: n) Si- cilianske, der ere temmelig tykke, mørke og gode, b) Sardinske, som ere tynde og klare, c) Neapolitanske, fra Ponza, temmelig tykke og klare d) Catal oniske, meget mørke, men tildeels tynde, e) Corsikanske, de mørkeste as Alle, men tynde og ikke rene, f) Berb eriske, der ere de tykkeste og reneste. Ormene angribe de mørkeste incest. I Trapani forarbejdes en stor Deel Koraller til Halsbaand, Brystnaale, Armbaand, Knapper og mange andre Zirater. Afsætningen til Ostindien skeer endnu med disse Barer ved at lægge Seien over Alexandrien og Bagdad, som i Middelalderen. Koral- tænder (t. Korallenzinken, ital. Denti, di cane) bruges i Berberiet til Hestenes Prvdelse og gaae tillige til Polen. XL1V. Gruppe. Forskjelkige dgristie blosser. 1) Caviar (t. Caviar, engl. Caviare, sr. Caviar, russ. Iki-a) cr den ncdsaltede Rogn as de samme Fifl, som levere Husblas. Disse Fist fanges i Mængde ved Bred- derne af Ural- og Wolga-Floden i Legctiden, hvor man da lager Rognen ud af Samme, befrier den for dens hindagtige Dele, tørrer, salter den ned i smaae Foustagcr, i hvis Bunde der ere anbragte Huller, for at det Flydende kan løbe fra ved Presning, inden den pakkes om i Fade til Forsendelse. Man har ogsaa flere andre Tilberedelsesmaadcr. I Handelen har man: 2) Russisk Caviar, der ansecs for den bedste. Man adskiller a) den sorte (Siah-haviar), den Fortrinligste, b) Mai-haviar er ringere og koster omtrent en Fjccdedcel saameget som den Forrige, c) den rødlige Caviar (Kirmizi-haviarj er endnu simplere, hvortil man vel ogsaa har taget Rognen as andre Fiff, s. Ex. af Laxen. 3) Ungersk Caviar tilberedes ved Donau og er af underordnet Ovalitet. 4) Græsk eller tyrkisk Caviar afsættcs til Italien under Benævnelsen Uoturxa. I alle catholike Lande spiser man megen Caviar i Fastetiden. Den till-eredeS med Løg, Citronsaft, Peber og Bomolie. Den ordineres fra St. Petersborg, Taganrok,. Kertsch^