Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

581 Zenitale, Riga, Pillau etc., i Dunke paa 20 til 30 Caviar maa opbevares paa tt kjøligt Sted, f. Ex. i en luftig Kjælder. Man anseer den for cn Lækkerbidffen. 2) Bisam eller Moskus (t. Bisam, Moschus, engl. Muse, ft. Muse, lat. Mosehus) er en meget stærkt aromatisk lugtende dyrisk Afsondring, der danner sig hos Han- og Hun-Moskusdvrct (Mosehus moschiferus) i en Pung i Nærheden af Navlen. MoStusdyret er omtrent halvt saa stort som et Halvaars Naadyr, det lever i Tonkin, Thibet indtil de chincsifle Bjerge, i Butan, Bengalen, Cochinchina o. s. v. I Ungletiden Har Doret den største Deel Moskus, U/rtil 2Vs Drachme. I Reglen skjærer man Pungen, der er saa stor som et Dueæg, af Dyret, «aar dette er dræbt, tager den deri sig besin- dende Moskus ud og sælger den uden Pung. Moskus er i frist Tilstand bruunrøb, as orn et, undertiden fedtet, konsistente, omtrent som tørt Blod, hvormed den ogsaa forfalskes. Dens Lugt er saa stærk, al den salder paa alle Gjcnstande, som befinde sig i dens Nær- hed, og taber sig ikke let. Hvor Moskus-Lugten engang har været, kommer den igjen, uaar Gjenyanden besagtes med ammoniakholdigt Vand. MöHkuslugten forsvinder ved at rives sammen med Gnldsvovl (Sulphur nurat.), eller med Moderkoen og med Kampher. I Handelen har man tv Hovedsortcr: a) Den Orientalske, a.onkin>ke, iom faaes fra Tonkin, Eockinchina og Bengalen, og hvoraf den, der er i Pungen, foretrækkes for den uden Pung. Bisam- ^ln°s- nyrerne, hvori den befinder sig, maae være tynde, tørre og velnærede. Da Huden er Godhed meget zart, findes ben undertiden overtrukkcn med chinesisk Papiir. Den kan imidlertid da lettere være forfalffet eller fyldt med hcelt andre Ting end Moskus. Da det nu ikke er tillaet jøbeten at skjære Pungen op, stikker han cn Naal ind i Samme for der- ved at prove Lugten. Paa den ægte tonkinskc Moskus cre Haarene bruunrsde, den er imidlertid nu sjeldcn; paa den Bengalske cre Haarene hvidgraae, Blæren tykkere og Lugten ringere. Denne forekommer hyppigere. Tonkinsk Moskus uden Pung (Mosehus ex ves i cis) bor Være bruunrøb og reen, og er undertiden blandet med løse Haar. Falder den i det Gule, er den flet. Den tomme Pung sælges til Parfümeurer, og for at den ikke stal bruges til Forfalskning, skjærer man den tværs igjennem. Fra China kommer Moskus i ovale Punge, besalte med guulbrune Haar. De chinesiflc Originaldaaser holde 25 Punge, forsynede med Broderier og indvendigt forede med Bly. De staae iglen ind- pakkede i Papiir med Billeder paa, fremstillende Moskusdyrets Jagt, i en udvendigt lakeret Kasse. Bedst er den sra Assam, dernæst sra Agria og Bengalen. b) Den karl'adiske, sideriske eller russiske Moskus, som altid kommer i Punge, ffjøndt den er cn flettere Sort. Pungene ere langagtige, besatte med hvide Haar. Denne Moskus har cn svagere og mindre behagelig Lugt, der ligner Hcstesvedens. Den tjener tidt til den Forriges Forfalskning. Man bør altid gjemnie Moskus vel til-Opbevar. lukket. Hovedbrugen af Moskus er i Medicinen, dernæst til Parfumerier, til Moskus- Cssents, der atter tilsættes adstillige lugtende Vande. Moskus noteres pr. Unze. $rnfl 3) Bcrvcrgel (t. Bibergeil, engl. Castor, sr. Castoréum, lat. Castoreum) er en fedtagtig Afsondring i to Punge i Nærheden af Blæren hos Bæveren (Castor Fiber) ssee Side 565]. Naar Dyret er dræbt, afstjæres Pungene, vaskes og tørres. Disse Punge veie 4 til 5, sjeldncre 8 Lod; de ere fladtrvkkcde, hindagtige, rynkede, brunt, og indeholde i srisk Tilstand cn stærkt lugtende, bitter, ildesmagende Substants af Honningens Consistent^ som bliver haard, naar den tørres. Den er da mørkebruun og lader sig let rive. Det meste Dævergel saacs fra Rusland, russisk, polsk eller tyd sk, eller fra Canada, engelsk. Denne Sidste er den ringeste; den mangler den Huling i Midten, Flags.