Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

582 naar Pungen skjæ-res igjennem, Kvorved viino Wgtbed især kjendes; tilmed er den lysere, meer orangeguul, lugter langt svagere, men ubehageligere. Bævergel bruges i Medicinen og til Parfumer. Den forekommer ogsaa forfalsket og eftergjort. 4) Dcsmer (t. Zibeth, engs. Civet. fr. Civette, lat. Zibethum) er en lyseguul dvrist Afsondring, som saaes as Sibet- eller Desmerkattcn (Viverra Zibetha s. civetta), del- lever i Arabien, Siam, paa Malabar-Kysten og Philippinerne. Dette Dyr har en lig- nende Pung som Bæveren og Mosku^dyret, hvori der 'befinder sig, navnligen i Angle- tiden, en guulhvid Substants, der med Tiden bliver bruun. Den har en gjennemtræn- gente, ikke behagelig Lugt. Man anvender den til Parfumer. Den kommer sædvanligst i Bøffelhorn, dvorpaa cre anbragte tyrkiske Ciffre. 5) Dasjespis, Hyraceum (Hyraceum, Dasjespis) kommer as Hyrax capensis, et lille næshornagtigt Pattedyr, saa stort som en Kanin og som lever i Flokke paa Klipperne paa det godeHaabs Forbjerg. Jfolge Pappe drikker dette lille Dyr sjeldent; dets Urin er derfor ikke tyndflvdendc, men har en perleagtig Consistcnts og tn rødagtig Farve, der ligner Blod, naar det er tørret. Jndbyggerne samle denne Urin i Klippehulerne og kalde den Dasjespis. De anvende den ved Hysterie, Eelampsie, Epilepsie o. s. ti. fSee Buchners Report, für Ph arm. 1849 II. S. 252s. 6) Ambra (t Ambra, engl. Ambergris, sr. Ambregris, lat. Ambra grisea vera, s. auibioiiacaj er cii Substants, som sindes flydende paa Søen eller opdreven paa Kysterne i det varme Clima i Llsien, Afrika og Amerika. Den antages for at være en Concretion eller Secretion af Leveren (eller Jndvoldenc) i Potfisken (Physeter macroce- phalus) eller af Spermaeet-Hvalen. Den er antændelig, as scdtagtig Natur, ujevn paa Overfladen, as en stærk og behagelig Lugt, især naar den varmes eller rives. Sædvanlig sindes den i smaae Stykker, dog ogsaa i Masser paa 80 til 100 li. God Ambra bør være graa med gule eller rødagtige Pletter eller Striber. Den bedste kommer fra Ma- dagascar, Surinam og Java. Den bruges til Parfumer og sælges pr. Unze. Man har ogsaa hvid og sort Ambra og 'Ambrasedt [vide Side 496). 7) Fiskeskæl as Hvidskallen (Cyprinus alburnus) udgjorc nu en egen Handels- artikel. De cre hvide og glindsende som Sølv. Fra N eusitd lersø en gaaer en stor Mængde til Wien. Eberbach ved Neckar sender en betydelig Deel trl Frankrig, hvorhen man ogsaa forsender dem fra Floden Maas. De forsendes i frisk Tilstand, naar Seien og Tiden cre saa korte, at de kunne holde sig, ellers bør de tørres i Solen og Skyggen. De anvendes til Perle- eller Skcelessenls, som bruges ved Glaspcrlefabricationen, til Syning (t. Schuppenstickerei); i Livorno forfærdigede man Hcrrehalte deraf, der ud- mærkede sig ved en blændende Hvidhed, Lethed og Billighed. Brugen heraf til Glasperler er opfunden af Zacquin 1686. Til dette Oiemed vaskes, slemmes og rives de, for at faae den sølvagtige Deel, som bruges, fra Skællene; denne tilsættes da med Ammoniak til Brug. Der udsordres 16 til 20,000 Fist for at give 1 ü ESscnts. 8) Badesvampe (t. Badeschwämme, Wasch-, Meerschwämmei, engl. Sponges, fr. Éponges, lat. Spongiæ, Spongiæ marinæ) de celleaglige Op bold for nogle Polyper (Zoophyter), som især sindes i Middelhavet, i det æthiopiske og i det røde Hav, siddende paa Stene og Klipper. Den raae Svamps Form er meget forstjellig, snart stjerncformig, snart kuglesorwig, snart keglesormig o. s. v. Høide» er ved de store Svampe 8 til 10 Tm. As Substants er Svampen el guulagtigt eller bruunligtVæv af seize, bøjelige, netformige, tætsammenfiltede Trevler, som i tør Tilstand indsuge Dand. I frisk Tilstand er den be- dækket med en dvrisk, slimet, let forgængelig Masse, og den gwcr ikke noget andet Livs-