Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
583 tegn fra sig end en Zittren og en Sammentrækning, naar den berøres. Svampesifkerier ere især af Vigtighed ved Naxos og andre Oer der i Nærheden. De tre den tyrkiske Regjerings Monopol, forpagtes forst bort til Kapuban-Pascha og af denne igjeu til de meest ansete Jndbyggere paa Oen, som atter staae i Forbindelse med Kjøbmændcne i Smyrna, der afsende Svampene til Trim, Marseille og andre Handelskæder. Det skal sornemmeligen være Oerne Sy me og Rikaria ved Rdedus, som besidde meßet erfarne vg dygtige Dykkere, og ingen Mand maa der gifte sig, førend anhar erhvervet sig til-■ strækkclig Dygtigded til med Lethed at bente en Svamp op fra Dvbet paa 20 Favne Vand. Da Svampcsiskeriet er en Hovedbeffjrestigelse for Jndbyggerne paa disse Oer, give Mand, Kone og Børn sig as hermed. Dykkeren gaaer ned paa Havets Bund med en Kniv i Haanden, hvormed han stjærer Svampen løs. Svampen vaskes derpaa godt as og tørres i Solen. Jnden den forsendes til Smyrna, rystes der fimt, tort Sand deri, og den presses godt. Landet stal bidrage til Svampens Bevarelse, men forøger ogsaa dens Vægt. I Smyrna steer Sorteringen De bedste Sorter gaae til England. Svampene deles, ifølge Duboc, i sine og almindelige; fremdeles i: a) Fine, bløde Svampe fra Svrien (Éponge fine-douce de Syrie) af fortrinlig Qvalitet, især fra dc nævnte Ocr og Tt. d'Acre paa den syriske Kyst. De have en fiin Structur, en Mængde smaae Huller, en betydelig Rod. Haarballrrne, hvori de komme, ere af sorskjellig Størrelse. k> ) Fine, bløde Svampe fra Archip elagus (Éponge fine - douce <ly l’Archipel) ere en Varietet af de Forrige. Texturen er mindre ftin, Hullerne deri meget større og Roden mindre. I Haarball er paa 150 til 2(10 ti. c) Fine, haardc græske S v o in p f (Éponge fme-dui-e, dite Grecque) ere af en meget uregelmæssig Masse med smaae Huller, baarde og ai blege Farver. Haarballerne ere af sorskjellig Vægt. d) Blonde, syriske eller venetianske Svampe (Éponge blonde de Syrie, dite de Vénise) have en lys Farve, som dog er mørf ved Roden, en siin Textur, i Formen ligne de en rund Champignon, med mange store Huller. De ere meget afholdte for deres Letbeds og regelmæssige Figurs Skyld. Haarballerne holde 120 til 150 ti. e) Blonde ar'chipelagiske eller venetianske Svampe (Éponge blonde de l’Archipel, dite de Vénise) have fn mindre Form end dc blonde syriske og ere mørkere end disse. Deres Textur er temmelig faft. Haarballerne holde 200 til 360 il. f) Gélines (Éponge géline) ere blonde Svampe, som komme fra Kysten ved Berberiet, rodagtige ved Roden, smaae vg tætte. De ere trukne paa en Snor og embal- lerede i Toi-Baller. g) Brune Svampe fra Berberiet, Marseille-SvamHe(Épongebrune de Barbaric, di te de Marseille) findes især ved Kysten af Tunis. De ere trukne paa Snore i Krandse til en Vægt af 10—12 ti. 24 saadanne Snore udgjore en Balle. h) Salonikiskc Svampe (Éponge de Sakmiqtte) ere platformige og omtrent 20 Millim. ti'Ff c. De ere fine, sammentrykte og ikke meget elastiske; graaagtigc af Farve; trukne paa Snore. Ballerne af sorskjellig Størrelse. 3 Handelen komme ogsaa Svampe fra Kosterne af Bahama - Oerne, som ere runde, mørkebrune og fulde af Vorter. De ere ringere end Svampene fra Middelhavet. I Havene ved Antillerne fiskes ligeledes Svampe. Endeel kommer ogsaa fra det rode Hav. I Handelen kalder man dc haarde, store, hullede Sorter, hvoraf de brune sindes meest i Spbar, de blonde i Gerbi, Hestcsvampe. Disse Sidste (Blonde) kaldes