Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
583
tegn fra sig end en Zittren og en Sammentrækning, naar den berøres. Svampesifkerier
ere især af Vigtighed ved Naxos og andre Oer der i Nærheden. De tre den tyrkiske
Regjerings Monopol, forpagtes forst bort til Kapuban-Pascha og af denne igjeu til de
meest ansete Jndbyggere paa Oen, som atter staae i Forbindelse med Kjøbmændcne i
Smyrna, der afsende Svampene til Trim, Marseille og andre Handelskæder. Det skal
sornemmeligen være Oerne Sy me og Rikaria ved Rdedus, som besidde meßet erfarne
vg dygtige Dykkere, og ingen Mand maa der gifte sig, førend anhar erhvervet sig til-■
strækkclig Dygtigded til med Lethed at bente en Svamp op fra Dvbet paa 20 Favne
Vand. Da Svampcsiskeriet er en Hovedbeffjrestigelse for Jndbyggerne paa disse Oer,
give Mand, Kone og Børn sig as hermed. Dykkeren gaaer ned paa Havets Bund med
en Kniv i Haanden, hvormed han stjærer Svampen løs. Svampen vaskes derpaa godt
as og tørres i Solen. Jnden den forsendes til Smyrna, rystes der fimt, tort Sand
deri, og den presses godt. Landet stal bidrage til Svampens Bevarelse, men forøger
ogsaa dens Vægt. I Smyrna steer Sorteringen De bedste Sorter gaae til England.
Svampene deles, ifølge Duboc, i sine og almindelige; fremdeles i:
a) Fine, bløde Svampe fra Svrien (Éponge fine-douce de Syrie) af
fortrinlig Qvalitet, især fra dc nævnte Ocr og Tt. d'Acre paa den syriske Kyst. De have
en fiin Structur, en Mængde smaae Huller, en betydelig Rod. Haarballrrne, hvori de
komme, ere af sorskjellig Størrelse.
k> ) Fine, bløde Svampe fra Archip elagus (Éponge fine - douce <ly
l’Archipel) ere en Varietet af de Forrige. Texturen er mindre ftin, Hullerne deri meget
større og Roden mindre. I Haarball er paa 150 til 2(10 ti.
c) Fine, haardc græske S v o in p f (Éponge fme-dui-e, dite Grecque) ere af en
meget uregelmæssig Masse med smaae Huller, baarde og ai blege Farver. Haarballerne
ere af sorskjellig Vægt.
d) Blonde, syriske eller venetianske Svampe (Éponge blonde de Syrie,
dite de Vénise) have en lys Farve, som dog er mørf ved Roden, en siin Textur, i
Formen ligne de en rund Champignon, med mange store Huller. De ere meget afholdte
for deres Letbeds og regelmæssige Figurs Skyld. Haarballerne holde 120 til 150 ti.
e) Blonde ar'chipelagiske eller venetianske Svampe (Éponge blonde
de l’Archipel, dite de Vénise) have fn mindre Form end dc blonde syriske og ere
mørkere end disse. Deres Textur er temmelig faft. Haarballerne holde 200 til 360 il.
f) Gélines (Éponge géline) ere blonde Svampe, som komme fra Kysten ved
Berberiet, rodagtige ved Roden, smaae vg tætte. De ere trukne paa en Snor og embal-
lerede i Toi-Baller.
g) Brune Svampe fra Berberiet, Marseille-SvamHe(Épongebrune
de Barbaric, di te de Marseille) findes især ved Kysten af Tunis. De ere trukne paa
Snore i Krandse til en Vægt af 10—12 ti. 24 saadanne Snore udgjore en Balle.
h) Salonikiskc Svampe (Éponge de Sakmiqtte) ere platformige og omtrent
20 Millim. ti'Ff c. De ere fine, sammentrykte og ikke meget elastiske; graaagtigc af Farve;
trukne paa Snore. Ballerne af sorskjellig Størrelse.
3 Handelen komme ogsaa Svampe fra Kosterne af Bahama - Oerne, som ere
runde, mørkebrune og fulde af Vorter. De ere ringere end Svampene fra Middelhavet.
I Havene ved Antillerne fiskes ligeledes Svampe. Endeel kommer ogsaa fra det rode
Hav. I Handelen kalder man dc haarde, store, hullede Sorter, hvoraf de brune sindes
meest i Spbar, de blonde i Gerbi, Hestcsvampe. Disse Sidste (Blonde) kaldes