Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

584 ogsåa Gélines. Blegede Svampe faaes ved Behandling med Saltsyre. — Svampe »rufl, bruges som Vaffesvampe, til at sugtiggjøre og tørre af med o. s. v. — En god Svamp L'odhrb. bør være fiin, let, jevn, gnulhvid as Farve og fri for Stene. — Triest kan ansees for ijaniirl. Hovedpladsen; her noteres i Bade- og Hestcsvampe. Af vaskede Bade svampe (Baad) haves: Champignon fineste, Dame, runde fine, do. riede paa venetiansk Maade, Store, Middel og Smaae, Uriede (ikke riede paa Traad), Middel og Smaae - middel. Godt formede, Mindre og Ringere-assorterede, Smaae runde, Store paa Triester Maade Riede, Middelstore, Middelsmaae, Smaae. Alt pr. 51. Tavlesvampe og Stumper eller Kropfsvampe pr. Centner. Hestesvampe: Uriede eller trukne paa Snore paa venetiansk Maade i Assort., Store fra 10—32 Lod, Middel fra 2—6 Lod, fra 1—8 Lod, Smaae fra 3/4—-IVa Lod, Trukne paa Snore paa Triester Viis, Store, Middel, Smaacmiddel, Smaae. Alt pr. 55. Tavlesvampe og Stumper eller Kropfsvampe pr. Centner. Livorno noterer fine pr. 51, Hestesvampe pr. 100 55. 9) Krebsoine (t. Krebsaugen, Kropfsteine, lat. Lapides Cancrorum) ftilbco bc becn= agtigc Eoncrementer, som befinde sig ved Spiserorets Indgang i Maven hos vor almindelige glübtKbs: (Astacus fiuviatilis). De benyttes som et syrcsortærende Middel, og, ifølge Lan- derer, i Grækenland ogsaa mod Koidseber. Man faacr dem paa Apotheket. sDe noteres i St. Petersborg pr. Pud, i Triest pr. 100 55. 10) Skink (Stinzi marini af Scincus marinus) er et Slags Bjergfiirbecn (t Bergeidechse), som sindes noteret pr. Stykke i Triest Priiscomant og kommer fra Nubien, AbySsinien, Syrien, Arabien o. s. ti. Dyret er bedækket med sølvgraat Skæl og er ca. 1 Fod langt, 2 Tom. tykt. I Handelen kommer det saltet og tørret, tidt emballeret med 'Dialurt. 11) Guano (peruansk Huano o: Møg) er i den nyere Tid et meget vigtigt Gødningsmiddel og bestaaer af Søfugle-Excrcmenter og dyriske Rester. Man bar tre Slags: hvid, guul og rød, hvoraf den Forste søges meeft, den Sidste forekommer hyppigst. Den Node seer ud som et rødbruunt Pulver, hvori der etc enkelte Klumper, som indvendig ere lvsegraae. Den Gule har en stcrrkgvælende, urincus Lugt og er tidt blandet med Fuglefjer. Efter Landene, hvorfra Guano saaes, kjender man allerede i Handelen: ^lans. a) Peruansk Guano, der er den bedste af Alle. Den udmærker sig forncm- meligen ved sin ammoniakalste Lugt; den^ lysebrune Farve salder lidt i det Blaae. I det Væsentligste er den i pulveragtig Form, og de Klumper, som træffes deri, gaae let itu. Man finder den sornemmeiigen paa Ocrne Chincha, Iquique etc. b) Den afrikanske fra Oen Jsch aboe skal nu være opbrugt. Den var iøv- rigt bedre end c) Den chi lesi ske, boliviske, der viser sig i et rodguult Pulver. dj Grrano sra Patagonien, Saldbanna og Cap (det gode Haabs For- bjerg) forekommer i mangfoldige Varieteter i Handelen. Disse lugte kun lidet ammo- niakalskt og ligne meget muggen Jord. e) Den ægyptiske Guano stal have sundet Anvendelse i London. Guanoens Værdi afhænger af dens Gehalt af Qvælstof og phosphvrsurc Salte. Alan finder endnu Guano paa mange andre Steder, f. Er paa ©t. Helena, Himmclfartsø.n o. s. e. Al- lerede for halvändet Hundrede Aar siden finder man Notitser om norst Guano. (Paa Pestkvften af Slesvig, s. Er. ved Høier, hvor der sætter sig til visse Tider utalligt Mængder Trækfugle, vilde vistnok ogsaa findes Guano, naar ikke Havet til andre Tider