Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
585 gik over disse Steder og skyllede den bort). Regeringen i Peru havde for flere Aar tilbage bortforpagtet Guanoen til et engelff Handelshuus. Af afrikansk Guano fvrstrev Kjøbmand C. Christensen i Aarbuus 1845 en Ladning (den Første hertillands) paa 300,000 H. I England indføres aærlig flere Mill. Tons. As Billes Reise udskriver jeg Følgende, hvvr der er Tale om Chincha-Derne: „Guanoen er ikke, som man længe troede, blot en Ansamling as Fugle-Kxcrementcr, men det er Resterne as alt Levende, som opholder sig paa øerne; det er Hud, Haar, Fjer, Kjød, Knokler, fort Alt, eftersom det forvittrer og opfylder Biblens Lov og bliver til Jord igjen. — Jsølge de Beregninger, som ere gjorte i Lima, ftulle disse Oer have en Overflade as 8 engl. Mile, hvilket giver 24,780,800 Yards, bedækkede med Guano af i Gjennemsnit 20 Yards Tykkelse. Dette bliver 495,616,000 Cubik-Yards, og be- regnes nu hver Cubik-Uard til 4 engl. Centner, giver dette 1,982,464,000 Centner eller 99,123,200 Tons Guano. Som Følge heraf skulde disse Oer kunne levere 50,000 Tons aailig i 2000 Aar." l Frankrig og England har man ogsaa lagt sig efter at fabrikere o kunstig Guano, der bestaaer as 85—90 % Sand og Leer, som er bestrøet med 15—10 % Peruanst Guano. — Z Hamburg noteres Guano pr. 100 « i Bco.§', i ' Hull noteres: Peruvian, Patagonian, Bolivian Gov., Ascension Island, pr. Ton i £. Et Gjødningsmiddcl, som anvendes i Frankrig under Benævnelsen Columbine, bestaaer as Dueexcrementer. Po udrette tilvejebringes af be mennestelige Extrem enter. 2 Montsaucon ved Paris adstiller man de faste Bestanddele fra de flydende og udbreder de Første 5—6 Aar paa et saft Gulv, hvorpaa det viser sig som et bruunt Pulver, der forhandles og anvendes under Navnet Poudrette. Det stal især være et godtGjødnings- middel for Hø. Pøydrettcns Virkning er rigtignok hurtig, men forbigaaende. Man faaer derfor et bedre Gjødningsmiddel, naar Excrementernc blandes med en kulholdig Sub- stants, som tilvejebringes ved at gløde i lukkede Kar en kalkholdig Jord, der er befugtet med organiske Subftantser. Eller istedetfor denne Jvrd kan man anvende Gadesnavs, blandet med tjæret Leer etc Denne Gjodning kaldes Noir animalisé. Patent-Gjød- ying faaes pr. Tønde fra Fredens Mølle ved Kjøbenhavn, hvor ogsaa Snur, phos- phoriu ur Kali tilberedes som Gjødningsmiddel Sælges pr. 100 * • til;'.'' •>, ■ ff ■ -...4 J- f. i XLV. Gruppe. Dini. (Tillerg til Planteriget.) Viin (t. Wein, sr. Vin, engl. Wine, ital. Vino). Bærrene af Diindruerne ere i umoden Tilstand tydeligt inddelte i to Rum; deres Jndre er ved et Cellevæv inddeelt i Celler, hvori Saften, som giver Planten dens Værd, er indefluttet. I Saften befinde sig sædvanligt 2 eller 4, men ogsaa ofte 1, 3 eller 5 Sædkjerner af pæreagtig Form Man har Arter, hvori Kjerncn ganske mangler; de vigtigste iblandt disse ere de, som levere Corender. Blomstringen falder i sidste Halvdeel af Juni Maamd, Bærrenesyi»t°nr. Modenhed, ester Landets sydligere eller nordligere Beliggenhed, i September eller October Da Diinstokkcns Historie begynder i den fabelagtige Oldtid, kan man ikke med historist Pished angive Viinstokkeus oprindelige Fædreneland ; dog antager man, at det er Skovene imellem det caspifkc og forte Hav, i Armenien og Karaman, fordi Viinstokken der uden nogen Pleie frembringer Bær med fuldkommen udviklet Sast; anderledes forholder del fig