Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

58tz med Viinstokkcn, svin nu vvrer uden al (iultur i Skovene ved den tydffe Donau og i Nærheden as Rhinen iigeoptil Toppen af de hoieste Ege, men hvis Bær, selv i varme Aaringer, i tte levere drikkelig Kim; man troer, at det er Rester af Viinanlæg, som Romerne have grundet i derværende Colonier. Naar Diinstokken er kommet til Ostindien, Grækenland og Jtajien, veed man ikke; men dens Luliur i de tvende sidstnævnte Lande synes at være indfort af Phpnicierne. De første Viinstokke (saavelsvm de første Olie- træer), som Frankrig har feet, medbragte de græske Phokæer, da de 557 s. Chr. F. flygtede fra Lilleasien for Perserne og grundede Marseille; da de endnu førend Grundlæggelsen af denne Stad landede paa Corsica og derefter ved Reggio, hvor de opholdt sig nogen Tid, saa et det ligeledes uvist, om de have indført Viinstokkcn sra deres asiatiske Fædreneland eller sra Zlalien. Dyrkningen as Viinstokkcn paa deres Tid strakte sig ikke utenfor deres lille Republik. Den log først til, da Romerne senere erobrede Syd-Frankrig. Under Keiser Augustus svnee den ogsaa at være bleven indfort af de romerste Soldater i Bur- gund. Men 92 efter Ehr. F. blev Liindvrkningen truffet as et haart-t Slgg. En stærk Misvært as Korn bragte Keiser Domitian paa den Tante,, at man dyrkede formegen Bun og forlibt Korn; dcrsvr udstedte ban i det nævnte Aar et Edict, hvorefter man ikke inaatte anlægge nogen ny Biinhave i Italien; ja i alle Provindser as det romerske Rige, altsaa ogsaa i Frankrig, maatte alle Viinstokke omhugges. Nu ophørte Biindyrkniiigen altsaa ganske. Denne sørgelige Tid varede næsten 200 Aar; thi vin ogsaa nogle Piin- stokke bleve plciede, saa kunde det dog kun skee hemmeligt. Keiser Probus opbcevede først Domitians b'diet og bes-jæsiigcde endog sine Legioner med at plante MnAMc; dette var imidlertid Grunden ril denne sortræffelige Keisers Død; thi hans Doldafer myrdede ham 2S2 efter Chr. F i Syrmien, fordi de itfe vilde drive slige fredelige Arbeidel. Til Frankrig bragte man nu Nanker sra Grækenland, Sicilien og Afrika. Romerne bragte ogsaa Viinstokkcn til Tvdflland i deres Colonier ved Rhinen og Donau, Til Sachsen kom den først 981 og til Böhmen 993. Da det fornemmelig var Vinen, der lvltede Tydskerne under de store Folkevandringer over Rhinen, saa er Piinstokken ogsaa for Berdenshistorien bleven en mærkværdig Plante. De største Piinlande ligge imellem 32 og 50° nordlig og tildeels sydlig Brede. Ligesom enhver kulturplante, har ogsaa Liin- ftokken ved sorskjellig Cultur, sorfljelligt Klima og sorskjellig Jordbund assontret sig i utallige Arter. Allerede Plinius taller 83; Spanien har omtrent 12Q; i den kejserlige Have Nikita paa Sydkysten af Krim dyrkcr man over 300, som man har ladet komme sra alle Lerdens Egne; den luremburgske Have har endog over 1400. Man kan dog bringe dem alle i to Hovedafdelinger: i dem med grønne Bær, hvortil høre de fleste ved Rhinen, Main, Neckar og pocher, og i saadanne, som have farvede (røde, blaae og næsten sorte) Bær, s. Ex. Muskateller og dr fleste Burgunder. Imidlertid ftaaer ofte en hvid Art en farvet saa nær, at de kun adskille sig ved Bærrenes Farve; saaledes har man Len hvide og den røde Malvasierdrue, i Lurgund ben røde og den hvide Gamay- Lrue. Kongen iblandt alle Viinstokke er den paa Candia saakaldlc Heptakylon, d. v. s. Syvmave, syv Gange sødende, fordi den i 3 Maaneder barer Blomster syv, ja endog elleve Gange; dens røde Bær behøve netop ligesaa lang Tid for al modnes; en eneste Stamme, der kan opnaae en Mands Tykkelse, beskygger oste Huus og Gaard med dens Skud, føm i et Aar kunne blive 15—18 Alen lange. For tun at give et Begreb om de enkelte Landes sorskjellige Arter ville vi nævne: Burgund. Her frembringes as røde Druer: Noirien, ogsaa Pineau og ved Or- leans Auvemat kaldet, ni ed smaae, runde, meget sorte Lær, fuldkommen modne, næsten