Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

587 nben Cellevæv tncb sukkersød Saft og tvnd Skal, egner sig for Kalkjord, bliver flettere paa Lecrjord. leverer den bedste røbe Burgunderviin og stal være Stamplanten for den Paa Cap dyrkede Constantia; 2) Bureau, finere end FM ri én. har me er Cellevæv, og der- for mindre Saft; men den er meget sød. Den sindes tun i Burgund i enkelte Stokke, men udgjør derimod hele Haver i Departementet Aube, i Lothringen, isærdeleshed ved Verdun ; dens Di in er fortræffelig. Druerne ligne meget Tokayerdruer, saa at der borer et øvet Oie til at ftjelne derimellem; 3) Målain, i Burgund ogsaa kalder plant de Pcr- nami eller d’A'hra'ham', den ftaaer imellem Noirien og Gamay og bar meget store Druer, hvis Bær dog ikke blive modne til samme Tid og indeholde meget haardt og suurt Eelle- væv. Den dyrkes endnu meget paa de indre Høie af edte d’or, dens Biin smager mindre behageligt eg minder om ®Hn af vilde Ranker; 4) Gamay, som stammer fra Godset Gamav i Sognet 2t. Aubin. Bladene ere paa ben underste Side saa baarige, at der bliver Flokktt hængende paa Klæderne deraf Den frembringer mange og store Druer af Størrelse som en Flintekugle. Den leverer den sletteste Burgunderviin og dyrkes blot paa Sletterne, hvor dens (sultur udbreder sig meer og nicer, da den frembringer en stor Ovantitet as Diin — De bvidc Lurgunderdruer ere: 1) Prineau blåne med Druer, fom bære smaae, guldgule, rsdbruunt plettede Bær as udmærket krvdderagtig Smag. Den dyrkes kun i det Store i Landsbyerne Puligny og Mursault og leverer den ægte M on track) et: 2) Alligotet med lange Druer, som bære guulgrønne, paa ben yderste Ende med en bruun Plet sorsvnede Sæt. I gode A arm ger leverer Stokken indtil 26 Truet; dog tager den let Skade af Foraarsfrosten; 3) Gamay blåne, en stammeegtig Plante. De stote, grønlig-bvidc Bær give kun i varme Aaringer en drikkelig Diin. Den dyrkes blot paa Eletterne, ligesom ogsaa 4) Melon, der endnu voxer kraftigere og er endnu frodigere; en Stok har oste 20—24 store Druer. C andia frembringer af hvide Druer: Liatico asp ro (hvid Liatico), Moscado (Muflatellerdruen, som her bar den herligste Lugt og Smag), Vidiano (mcd hvide lang- agtige Bær, bolded for at være ringere, leverer i Klosteret Arkadi den hvide Malvasier), Vahlaitis. Frapsatiri. Lagorthi. Aspro romeico. d. V. s hvid græsk Drue, Plitho, etc. • af farvede Druer Liatico mavro (fort Liatico med tætstaaende, mørft'blaae, tyndskallede dar, lom give en behagelig Piin), Cocciphali, Mavro romeico, (b. c. sorte, græske ^rllcr med tætstaaende, store Bær, frodig og leverer en holdbar Diin; Druerne ere sæd- vanligt 2—<3 t( tunge, men ogsaa 12—15 z#), Ladicino, Archondi.xsa (rodagtig), Siritschi leverer ved Malevisi nærved Eandia den røde Malvasier), Heptakylon, Rasady mavro. Wuidomato, Achladia (røb), Sarracino (bøirøb med lange Druer, som bære store, meget lange Bærs, Kumtachta, Meli ta (høirød), Gaidurates mavro. Cuminato mavro, Zar- dani. - Biinbjergenes Beliggenhed efter Himmelegnene er en Hovedsag: i Europa er almindelig den imod Sydost vældende den gunstigste, da i dette Tilfælde Diinstokken be- skinnes af Solen belt Formiddagen, Middagen og endeel af Eftermiddagen. Hvot hoit Viinhavcrne maae ligge oppe paa Bjergene, kommer ganske an paa de-locale Omstæn- digbedct Forftjclligc Arter trives i Reglen bedst paa forflfellig Jordbund, saaledes borer Lacrymæ Christi og Tokayer bedst paa vulkansk, Champagner og den bedste Burgunder paa Kalkbund, Chateau bu Papc, Nertbe og Gande imellem Ovartsimaasteen, Eremitage paa Granitlevninger og Malgrie ved Toulim paa Skifer, og dog ere alle disse udmær- kede Pine. Viinstokkene ladeng formere ved Stiflingcr (Boutures), og ved saadanne Grene hvorved der forneden endnu befinder sig-et Stvkke af det fomge Aars Skud lOro^euo,)' ved unge, af Stiklinger frembragte Planter, som ved en ivaarrg Dæxt i Planteskolen alle-