Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

588 Diin- rede dave sat Rødder (Rodplantning, plantes enracinées), ved en Green, hvis nederstc Ende man stikker i en Kurv fyldt med Jord, og hvis underjordiske Knopper nu uddanne sig til Rodder (Aflæggere, Marcottes). Plantningen selv fleer, idet man enten for hver Plante borer et Hul med et Jordbor, eller graver en Grøft for hele Rækker af Planter igjcnnem hele Haven. Man behandler dem nu paa mange Maader: enten lader man dem krybe henad Jorden og stolte sig ved sin egen Stamme saa godt de kunne, eller man giver dem Stænger. Det Første skeer fornemmelig i træløse Egne, fordi Stængerne der vilde koste mere end Udbyttet as Vinen vilde være værd. Man finder disse saakaldte lav e Druer i en stor Deel af Syd-Frankrig, tildeels ogsaa paa Teneriffa. Sørger man for Stænger, saa ere disse enten Træer, f. Er. Poppel og Alm i Lombardiet, Morbærtræer i Catalonien, Oliventræer, Mandeltræer og Alm i mange Egne af Provence, eller enkelte Pæle, eller tre Pæle, oventil forbundne med Tværstænger. Iblandt disse Fremgangs- maaber ere de stedse de bedste, som forskaffe Druerne den meste Sol, hvorfor ogsaa de lave Stængel have Fortrinnet, da de ogsaa træffes af den fra Jorden tilbagekastede Varme. Stiklingerne lader man kun beholde to Knopper, som frembringe de første Ranker; vilde man nu lade Stokkene vedblive at vore, saa vilde de vel med Tiden blive meget høie, hvilket deslige Stammer i Italien bevise, hvis øverste Ranker hvile med Lovet paa det flade Tag, men Bærrene vilde ikke give nogen Biin; derfor blive de aartigt beffaarne, d. v. s., man bortskjærer endeel as Ranken, Stokkens Alder og Erfaring maa bestemme hvormcget. Dette fleer sædvanligt om Foraaret, sjeldent om Hosten. Stokken tvinges derved til at drive Saft ud i Druerne; paa Stokkens nederstc Deel fremkomme nye Skud, som tages as; for at skaffe Druerne mere Sol, tages ogsaa endeel Blade af hen- imod Sommerens Ende; dog gives der ogsaa mange Egne, hvor disse Arbejder ikke ere nødvendige, da Druerne modnes uden disse Operationer, f. Er i Spanien, Italien og næsten hele Svd-Frankrig. Der gives desuden mange Slags Arbeider i Viinhaverne, f. Ex. Omgravning af Jorden til hehsrig Tid etc. Viinstokken har cn stor Fjende i Ukrudt og flere smaae Dyr; de Sidste ere fornemmelig Viiubjergsneglen (Helix pomatia, 1j.), Olden- borren (Scarabaeus melolontha, i,.), Druestikkeren (Attelabus Bacchus Fahr.), Druemøl (Tinea uvella) o. s. v. Denne Sidste frygtes fornemmelig ved hele Rhinen. Det lægger aarlig to Gange 2Eg; den første Gang omtrent 14 Dage for Begyndelsen as Viin- blomstringen, som sortæres as de deraf fremkomne Orme; den anden Gang medens Bær- rene endnu ere smaae, dvorpaa de udkrøbne Orme begynde at bore i Bærrene. Dette Mol bar paa mange Steder, s. Ex. paa Oen Reichenau i Bodensoen og i Rbcingau i mange Aar foraarsaget ubodelig Skade. Desuden har Biinstokken ligesom enhver dyrket Plante sine egne Sygdomme. Laavel Tiden som Fremgangsmaaden er i de sorskjellige Diinlandc, ja ofte i samme Liinland sorskjellig. I de sydligere Lande falder den hyppigst i den anden Halvdeel as September, i de nordligere i October. Paa mange Steder, f. Ex. i Burgund, bliver Tiden, paa hvilken man begynder, bestemt under øvrighedens Opsigt, og Jngen tør i Forvejen begynde, naar han ikke vil udsætte sig for streng Straf I mange Egne seer man langt me er paa Qvantitetcn end paa Qvalitetcn as den frembragte Biin; derfor fkjærer man med en paa Enden bøiet Kniv Druerne as saa hurtigt som muligt og kom- mer modne og umodne imellem binanden. Med Hensyn til Qvalitetcn as den frembragte '-Bitn, gaaer man frem paa mange forstjellige Maader: man astager paa ecngang kun de fuldkommen modne Druer, nogle Dage senere de, som imidlertid ere bievne modne Druer,