Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

598 lader g sære uden Skaller og urene Bær; men saasnart Gjæringen begynder, kommer man den paa Fade, hvorved Gjæringen strar afbrydes derved, at der tilsættes Samme af det reneste Druebrændeviin af 33°; den afstikkes flere Gange, indtil dm er klar, og kommes da paa Flasken den er meget afholdt som Dessertviin og har forfkjellige Contta- Mærker. Af afrikanske Dine eré berømte: Capviin, og deriblandt den røde og hvide Constantia, efter Tokayer den bedste Liqueurviin, Muskatviin, Steenviin og Rota, Sidste rød; med Undtagelse af Constantia have alle Capvine Jordsmag, lidt eller ingen Blomst og oste megen Syre. Fra de portugift ff c, canariffe Oer Madera og Porto Santo kommer ogsaa Viin. De tre bedste Sorter Madera ere: Tinto, Sercial og Malvasia. Tin to er røb, meget løbere end Bordeaux-Viin; senere, naar den har ligget et Par Aar paa Fad, ligner den rød Portviin. Sercial vindes as den oprindelig rhinske Drue. Malvasia haves i tre Sorter: Cadel, Babosa og Malvaszion. Der udføres aarlig 30,000 Piberi Ellers be- nævnes de hvide Vine herfra: Dry Madera, Iste og 2den Sort, Old London particu- lar, 1ste og 2den Sort, London market, Ostindisk Madera, Madera vestindisk market, M. Ncwyork market, M. cargo, Tinto eller Burgunder Madera. Fremdeles rod Ma- dera Tinto. Fra de asoriffe Oer kommer Fayal-Viin. — Madera kommer af Druer, som omtrent 1421 bleve bragte fra Kreta; den er meget mild, bittersød og har megen Blomst; flere Sorter have Nøddesmagen as Naturen. Til Forsendelse blandes ben med Brænde- vin,. I Europa ligger den hyppigt 10 Aar paa Fade og 20 Aar paa Flasker. De bedste Sorter (Malvasier, Sect, cnfll. malmsey) kommer sra Dens Sydside. Italiens berømteste Vine ere: Lacrymæ Christi, rød, liqueuragtig, dyrkes ved Vesuv, Jtaliens bedste Min; Albano i Kirkestaten er efter hiin den bedste, hvid og røb; Marsala paa Sicilien træder tildeels istedetsor Madera; Bino fanto sra Castiglione ved Brescia, guldguril, sød. Dalmatien frembringer megen Viin; til de bedste Sorter høre: Muscat» con odor di rosa fra dm lille Stad Almis^a. Grækenland har fortræffelige Vine; det er Malvasierdruens Fædreland. Berømt er vino santo sra Santorin. Cyperns bedste Viin er Commandeurindeviin, en Liqueurviin; derpaa følger Muflatviin. Rusland dyrker, isærdelesbed i den nyere Tid, imellem det sorte og caspiskeHav og paa Sydsiden as Kaukasus, gode Vine. Sydkystvincne fra Krim ere meest afholdte. Ungarn tæller over 200 Sorter. Den bedste er Tokayer, Verdens første Li- queurviin; Ausbruch bliver tilberedet af Most, som man har tilsat 125—150 5. tørre Sær, for at erholde et Fad; Tokayer Essents er den Saft, som i Viinhøsten afsig selv flyder ud af de tørrede Bær; den kommer ikke i Handelen, men tilsættes Ausbruch. To- kayer er sød, har Blomst og er riig paa Viinaand. ©firmier er fordetmeste røb, sød med Blomst. Menescher er næsten liig Tokayervinen, mørkerød, sød, fyrig, har Blomst. Neßmühler er Ungarns bedste hvide Bordviin. Osener er røb og hvid; (g . 11 Szekszarder meest røb, Fünskirchner meest hvid. Madera-Vine komme paa Vs, og xk Piber (eo/4). Rhone-Vine komme paa Tromler a d6/4. Fra Cette komme de 5 først anførte røde Vine i Oxhoster jpaa 27 til 30 Viriler, de Sidste i Stykfade paa 60—65 Viriler. Muskat-Vine komme i Oxehofter å to/4. De Fleste komme pr. Va Muid 'a 45/4 o: Cette-Stykker — 342 Litres. Her-