Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

597 & Pujeaux, Virelade, Hats & Landi ras, St. Croix du Mont, Loupiac & Montprin- blane, Langoirans & Cadillac, Bergerac, Rionis, Portets, St. Foy etc. 3bie Classt, Cotes, 1ste og 2den Væxt, Entre deux mers, Cuzac, JFronsac etc. Fra Cette og Montpellier afskibes røde Vine: Muscat, Clermont, Hermi- tage, Cornas, Cote-Rotie, La Nerthe, CbLtoau-nvuk-llu.k'ape, RoussilloH-Bagnouls, R. Collioure, R. Baxas. St.-Gilles, St.-George, St.-Christol, St.-Drézéry, Narbonne, Lirac & St.-Geniez, Tavel L Chusclan, Orsau & Roqucmaure (be (> Sidste kaldes Rhonevine), Langlade, Vines de montagne, Cotes etc. Hvide Vine: Muscat Rivesaltes, M. Frontignan, M. Lunel, M. Beziers, 1ste, 2den og 3die Sort, M. Mont- basin, Sød Picardan, 1ste og 2den Sort, tør do., gammel do., Roussillon, Clairette de Calvisson, Caillou, Gres, Laudan, St.-Péray, Tør Cotes, 1ste og 2dcn Sort etc. Eftcrgjorte Vine (Vines de küyonnos): Malaga, Alicante, Grenache sød, Calabre sød, Corsica gammel, Madera gl., Xérés gi., Ténériffe gl., Porto gl. Fra Baj onne afskibes: Juranson, Béarn, Chalosse, Cha. Piquepout, Gave, Cap Breton, Mugion, Gamarc, Monim etc. Tildeels baade røde og hvide Fra Rochelle faaes: St. Martin-Vine, røde øg hvide. Marseille forsender: Røde Vine: Cassis-Baadol, Toulon, Gemenez. Hvide Vine: Cassis-Latreille, Aulagne, Allauch, Comoin. Spanien frembringer i dets sydlige Provindser berømte Bine; deriblandt mange Liqueurvine. De Bedste ere Tintilla, røb, ligueuragtig, Xeres (cngl. sherry) i Sevilla, mørkeguul med Bisorter vino seeo lengl. dry sherry), bitter, og Paraxete, liqueuragtig^ sød; endvidere Malaga, guulrød, med den liqueuragtige Sort Pedro Ximenez; (be for- ffjellige Arter fra Bjergene ved Malaga ere under Navnet Mountain-wines meget yndede i England. Den røde Tiuto (Tinto de Rota) fra Alicante og den røde Bcnicailo er stærk og tyk. Gamaches ere sværr røde Vine fra Aragonien og Catalonien. Her- iblandt er især afholdt Hospitalvinen. Fra Catalonien kommer den hvide Malvasia (Barcelona), der egentlig stammer fra Grækenland. Herfra kommer ogsaa en Tintoviin (Tinto de las Montanas), Vals, Xarelo og Macabeo ere søde, lette Vine. Malaro, Taga, Lega, Catafel, Vendrette, Campo de Tcrragona og Montplaisir erc fine rødt Vine. Silges, Ribas, Blanca, la Selva, Cadaguez vg hvid Montplaisir ere fine hvide Vine. I Nav ara voxer den berømte Peratta eller den spanske Sect, en stærk hvid Viin. Te spanske Vine tilberedes, ifølge Schedel, paa en egen Maadc; man lader Mosten koge over en sagte Ild, fylder den siden paa Fade, lader den gjære og aslagre. Da Vinen ved Kogning mister endeel af sine vandagtige Dele, bliver den tyk og er meget sød. 3 ä 4 Aar gammel er den bedst. Ira Sevilla sCadix) komme hvide Line: Xeres de la Frontera, Cacavcllo o g St. fiu (car og den røde Tinto. Fra Granada (Malaga) faaes: Malaga, Zkeres, ny og tør, 1 fle og 2den Væxt, Pedro Ximenez, St. Luccar, Muskatel, rod Catalan, Benicarlo og Kystvine, fremdeles Tinto. — Fra ben canariflc O Teneriffa kommer Tene- riffa-Viin: Ima London Particular, Ima London Market, do. 2da & do. 3tia. Portugals bedste Dine erc: Carca vellos, hvid, Bucellas, hvid, og Port» viin, mørkpurpurrød, hvoraf man kalder den til Udførsel bestemte vinbo de feitoria (Factorviin) og den anden vinho de ramo (Diintappcrviin). Den erholdes af forstjel- lige Aargange. Lamego, Høivæxt, udmærket Particular, superfin, Torno viagem eller passeret Linien, Vinho do duque (Hertugviin), Non plus Ultra etc. Vinho geropica eller angelica kaldes i Portugal rød eller bvid (Port.) Viin, hvis sukkerrige Most man