Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Meloisey, Nantoux, Arcen ant; ogsaa kan man regne hertil Ploinbieres, Talant og Fontaine. Burgundervincns 4de Classe kommer kun as Gamaydruen, som kun modnes i meget varme Sommere; disse Vine have da Farve og Corps, men ingen Styrke; man dyrker dem paa Høiene ved Aurois og paa Sletterne; de ere røde. Der gives ogsaa ordinaire hvide. Alle hidtil omtalte Burgundervine stamme fra Departementet Cöte d’or og kaldes tilsammen Ovrebur^unclor, hvorimod de Nedreburgunder voxe i Departementet Aonne. Af de Sidste ere Følgende af 1ste Classe rode: Olivotes, Pitoy, Perriere, Preaux; 2den Cl asse røbe: Auxerre, Epineul, Irancy og hvide: Chablis. Des- uden besidder Burgund endnu i Departementet Saone og Loire, 1 fte Classe: Macon, 2den Classe: Fleury, Chapelle, Guinchey og Romaneche; 3die Classe: Lancié, Brouilly og Odenas. Champagne har fra Arilds Tid stridt med Burgund om Wren af at frembringe Frankrigs bedste Bine. Man har hvide og rode, iblandt Champagner iscer- delcshed rosenrøde, flummende (mousseux) og ikke skummende (non mousseux); af skummende gives der igjen svagt skummende (demi mousseux) med mere Biinaand og blot sk-mmende paa Overfladen, og stærkt flummende (grand, mousseux) med mindre Viinaand og skummende heelt igjennem. De bedste Champagncrsorter frembringer De- partementet Marne. As hvide høre til 1ste Classe: Sillery (bedste non mousseux), Ay (bedste mousseux), Mareuil, Hauviller, Pierry, Dissy og Clozot Epernay; rø d ingen; 2den Classe, hvide: Cramet, Avise, Ogne, Le Menil; røde: Verzy, Ver- zenay, Mailly, St. Basle, Bouzy, St. Thierry; til 3die Classe, røde: Haut- viller, Mareuil, Dissy, Fierry, Epernay, Taisy, Ludes, Chigny, Riceys; til 4dk Cl asse, røde: Villedemange, Bcueil, Chamery, Avenay, Champillon, Damery; til 5tc Classe, hvide: Chouilly, Monthelon, Grauves, Molins, Maugrimaud, Beaumont, Villars. — Liqueurvine kalder man søde Vine, naar de ere tykke; have de endnu dertil den ejendommelige Muskatellersmag og Lugt, saa kaldes de Muskatvine. Frankrig besidder deraf 1ste Classe: Rivegaltes i Departementet Ostpvrcnæerne, nogle Straavine i Elsaß og Hermitage i Dauphine; 2dcn Classe: Frontignac, Lunel, Grenache, Maccabée etc., Roussillon, røb 05 tøvib. Ned Straavine (t. Strohweine, ft. Vins de paille) svrftaaer man her saadanne, som tilberedes af de fuldkomneste og mob - neste Druer, som hænges op, tørres og lægges paa Straa til næste Foraar, hvorved de faae Udseende som Rosiner. Siden-presses de. Straaviin er en meget afholdt Viin. I nyere Tid forsendes den hyppigere. Hermitage i Departementet Drüme, incest røb, horer til Iste Classe. Elsaß har ogsaa gode røde og hvide Vine; den bedste røde er Thüring- heimer; den bedste hvide GebweileV, Keisei'sberger, Mölsheimer, Pfaffenheiincr, Ribau- ville, Riquevir, Rufacher, Thanner og Türkheimer. Bordeaur er Frankrigs betydeligste Afstibningsplads sor Dine (Uorclslms). Her- fra forsendes røbe Vine, 1 fte Elasse: Chateau Margeaux, Ch. Lafitte, Ch. Latour, Pontoi. Cantenac, Rauzan, Léo ville, Haut-Brion, Pouillac, Béchcvillc, La Rose, St. Julien, 1ste, 2den, 3bk' og 4de 3ørt, Mouton, Goree, Piehon, Mont-Rose, Cabarrus, Rogaume, Durefort, Giscours etc'. 2 b t tl Elasse! Medoc St. Estephe, M. Listrac, M. Lainarque, M. St. Emilion, ffte, 2bci1 Sort, M. Cuzac. Graves. 3dit Elasse: (Vins de cargaison), Queyries, Montferrand, Cotes & Pal us, I sie, 2bcn, 3btt Sort, Blaye, Bourg,’ St. Macaire, Cahors & Grand constans, lste og 2dct Mærke. Hvidt Vine, lste Classe: Sauternes & Bommes, Haut Barsac, 1 fte, 2den, 3die og 4de 5., Bas Barsac, Haut Preignac, Bas Preignac, Graves, 1ste, 2den og 3die S., Ccrons. 2den Classe: Carbonieux, Cérons, Poudensac, St. Pay-Langon & Langon, Far gu es