Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

595 Ovalikct. Ligeoverfor paa den anden Side as Rhinen voxe i Hessen-Darmstadt Ingelheimer, rød, Niersteiner og Scharlachberger ved Bingen cl'C hvidt og voxe paa løb Skifer, Boden- heinier og Laubenheimer ere noget ringere. Ved Worms voxer Liebfrauenmilch paa rødt med Kies blandet Leer, ikke langt derfra Katerloch og Luginsland. Disse hessiske Vine høre til Rhinskvinenes anden Qvalitet. Man sorstaacr under Rhinfloiin fornemme- lig kun de anførte 1ste oz 2den Qvalitet. Baden frembringer: Markgräfler fra Baden- weiler, er hvid, i de bedste Sorter straaguul, temmelig stærk og horer til Rhinskvinenes første Qvalitet. Affenthaler er rød, stærk og tyk. Ogsaa hører hertil endeel af Neckar- vinene, den anden Deel til Würtemberg; de ere nicest hvide, gule eller rødagtige, sjeldent røde, meget holdbare, men ringere end Franstviin. Søvine ere de paa Bodcnsøens Oer og Bredder voxende: i Baden paa Øen Reichenau (bedste Søviin), ved Meersburg, Ueberlingen og Schleitheim; i Würtemberg ved Tettnang; i Baiern ved Lindau. De ere hvide og bedre end Meißner og Naumburger. Taubervine ved Tauber i det nordlige Würtemberg og Baden ere røde og hvide. Pfälzer- og Haardtvine i den baierste Rhinkreds ere røde og hvide; hvide ere: Deidesheimer, Forster, Ruppersberger, Waclienheimer, Diirkhoimer, Mussbacher, Gimmeldinger, Hambacher og Edenkober røde: Königsbacher, Ungstciner, Gimmeldinger, Waclienheimer. Franskvine ere de,, der voxe ved Main i Nordbaiern og Baden; de ere lette og ikke saa sure som Rhinsk- vinene. Efter Godheden følge de her ester hinanden: 1) Leistenviin fra Frauenberg ved Würzburg; 2) Steinviin sra Steinberg sammesteds, er syrigere end den Forrige, men ikke saa behagelig; 3) Calmuth; 4) Werthheimer paa den boire Mainbrcd er hvid, fyrig, mild og seed; 5) Würzburger etc. er blegguul, men erholder til Udførsel en mørk Farve ved brændt Sukker. Meissnerviin i Sachsen paa den høire Elbbrcd imellem Meißen og Dresden er rød og hvid. Schweiz forbruger næsten selv alle sine Vine; de bedste voxe ved Genser- og Neuenbergersøen. Bed hiin voxer la Cote, rød og hvid, noget sød, og la Vaux. ikke saa behagelig, men holdbarere. Frankrig er med Hensyn til Min udførsel det vigtigste Land i Europa. — Paa Nordkyften dyrkes ingen Viin, thi Forsøg dave viist, at den kun er istand til at frem- bringe Saadanne, søm ikke ere stort bedre end Eddike. Burgunderviin er Frankrigs bedste eller næstbedste Viin; den voxer paa den Række af Høie, som paa Grund as deres Rig- dom deraf have erholdt Navnet Cöte d’or o: Guldhøi. Til 1 ste Classe (i Burgund tete, de cuvéesj høre følgende røde Dine: Romance, Chambertin, Riehebourg, Beze. Tart, Musigny, les Amoureuscs, Vougeot. Tache, St. George, Corton, la Bataillere. Feves, Greves, Pommard (Epeneaux & Citeaux), Volienay (Champan & Cailleiet), Muisault (Sautenot) og Chassagne (Morgnot); as hvidt Vine hører hertil hin den ægte Montrachet. Disse Vine have en smuk Farve, Corps, efter nogle Aars Forløb Blomst, Styrke og Fiinhed. Vine af 2 den C lasse (i Burgund cuvécs rondes) ere, Røde: Eixin, Fixey, Marsannay; Hvide: Chevalier Montrachet, Batard Montrachet, Mur- sault, Blagny og Fixin Chapitre. sSee iøvrigt seneres. De røde Vine af denne Classe have vel Farven, men ikke Burguntervinens første Qvalitets Fiinhed og Blomst; de hvide smage ikte saa flint som den ægte Montrachet, men dog meget behageligt, tilmed ere de meget stærke. Vinene af 3die Classe (i Burgund passe-tout-grain) blive til- bered te kalv as Noiricn-, halv af Cuinav-Druer. De ere smukt røbe, have Styrke og Corps, men ingen fim Blomst; de bolde sig bedre end den fine Burgunder. Til tredie Classe høre ogsaa i gode Aaringer de fra de indre Høie af Cute d’or s, Ex. St. Romain,