Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

594 dengang sjeldent forekommet Forfalffning; tbi Vinen erholder derved en ganske afskyelig Smag; ogsaa er denne Forfalskningsmaade dyr, da der hører meget til for at gjore Vinen sod dermed, og Opdagelsen er let; man behøver ikke engang den Hahnemannfle Viinprove dertil, som desuden ikke overalt er tilstrækkelig; man behøver blot at afdampe Vinen og smelte Bundfaldet i en Digel, saa vil man finde Blyet paa Bunden reduceret i smaae Kugler. Nu horer man ikke mere Blysorfalftningen omtale. Derimod forekomme For- salfkninger med skadelige Planter, dog kun i Lande uden Viindyrkning i thi i Viinlandcne har man for megen Viin til at flige Forfalskninger skulde kunne lønne sig. Farvning med uskadelige Stoffer, som Kirsebær, Hyldebær, Nunkelroer, Blaa- og Rødtræ, kan just ikke ansees som Forfalskning, og Sammes Opdagelse har i det Højeste Jntcresse med Hensyn til den medicinske Brug as Vinen; tillige er denne Opdagelse meget vanskelig. Oversvovlct Viin bliver af salpetersuurt Sølv sort eller bruun, ved ringe Ovcrsvovling ogsaa blot bruunrød. — Viinsorter. For idetmindste at bringe nogen Orden i disses Utallighcd, inddeler man dem i forfkjellige Lande i første, anden og tredie, ja fjerde Væxt, Qvalitet. Sorterne af første Qvalitet ere overalt kun saa, af anden dualitet noget tal- rigere og as tredie Qvalitet i Virkeligheden oste ikke til at tælle. De Fornemste blive ber anførte ester Landene: Tyd sk la nd. Her indtage Rhinskvinene den første Plads, derpaa Fransk- og Moselvinene, derefter de Oblige. Osterrigst Tydskland: Böhmen har rooe og hvide Sine; den bedste er den rode Melnicker af Burgunderdruer. Mäh- ren frembringer ringere Viin end Osterrig, den bedste Sort er Nikolsburg. Osterrig incest hvid, sjelden rod, let, ringere end Franflviin. Jnddelingen er i Bjerg- og Land- eller Do nar« dine. Steiermark har en surere Viin end Osterrig, dog tilbereder man ogsaa hvid Ausbruch af torrede Bær og rød af Druer, hvis Stilke allerede etc bl evne tørre og røde. Den røbe Gonowizer fra Diinbjerget Vinaria er meget flfbolbt. Krai n har rød og hvid Naroiiviin. Tyrol har hvid og rød, noget stærkere. De bedste Sorter i Wälschtyrol: Traminer, Marziminer, rødagtig, Brixner, Botznei- og den søde fra Roveredo. I Preussen inbtæge Moselvinene den første Plads; de ere røde og hvide, voxe paa Skifergrund, ere lette og frembringes af Riesling- og Klcinbergüdruer og inddeles i 3 Etasser: 1) de fra Braunenberg, Pisport (indeholde i 100 Unzer 22 Gran saltsuur Alunjord og 100 Gran æblefuur og cddikesuur Magnesia), Zettingen, Weblen og Graach; 2) fra Wintcrich (sødeste Moselviin), Erden, Traben, Bernkastel; 3) den sra Cus, Lieser, Enkirch, Kinheim, Burg, Tritenheim og Kesten. Naheviuenc ere syrige, ikke holdbare, incest rødagtigc. Sahrvinene ere fyrigere end Moselvinene og holdbarcre end Nahevinene. Ahrviin er røb og rodagtig/ Bach a racher er rod og hvid, fyrig og noget sød. Naumburger I preussisk Sachsen er røb, ringe og tjener til at blandes med fremmede Vine. Grünberger i Schlesien er rod og hvid og ringe. Nassau har omtrent de fortræffeligste af alle tydfke Vine. Den forste Plads indtager Johannisberger, den er hvid, voxel paa Leerskifer og tilberedes af Ricslingdrucr; man har 3 Sorter: den bedste fra Bjergets svcrste Deel, den anden sra ben midterste, den tredie sra den ncderste Deel. Büdesheimer er hvid; den bedste Sort er BjergViin af Orleansdruen, Oberfelder og Hinterhäuser af Rieslingdruen. Hoch- heimer er hvid af Rieslingdrueu; de bedste Egne ere Dechanei og Stein. sHoch« heimer er af Englænderne bleven udtalt Hockamore og siden Hock, hvorved de nu for- ftaae alle rhinske Bine.) Assmannshauser cr røb, as Burguuderdruen, har megen Blomst og er den stærkeste Rhinskviin. Geisenheimer er hvid, as Rieslingdruen. Markebrunner ved Hatten beim ligeledes. Alle disse NaSsauervine hore til Rhinskvinene af første