Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

593 er den, som man bemærker, naar man lugter til en tom Viinflaskeden hidrører fra Onanthsyreæther, der ikke er saa flygtig som Viinaand, og udgjør i det Højeste V-ioooo af Vinen; 2) den, som kun enkelte Vine besidde, s. Ex. gammel Fransk- og Rhinskvnn; ben kommer af Eddikeæther, som ved Diinaandcns Iltning udvikler sig meget langsomt; ogsaa have disse Vine en ejendommelig Smag derafi unge (grønne) Vine, blandede meb nogen gammel, lugte og smage deraf ligesom gamle; hertil henhører ogsaa Bouquettcn, Blomsten (sr. bouquet, cmjl flower), d. v. s. en ejendommelig Lugt, som man fornemmer, naar en Flaske bliver frist udstjænket; den udvikler sig kun hos nogle Dine og kun ester flere Aars Forløb; man tilskriver den cii Holdighed af athenske Olier, men som kun crc tilstede i saa ringe Mængde, at man endnu ikke isoleret har kunnet fremstille Samme. Ogsaa Vinens Smag er to Slags: 1) ben vinedc, som alle Dine have, formedelst deres stærkere eller svagere Viinaandsholdighed; 2) en tilfældig, f. Ex. sod af endnu ikke omdannet Sukker, den muskatagtige, som Muskatvine have, og som synes at hidrøre fra en særegen Bestanddecl af Muskatellerdruen, den sure, af fri ^iinsyrc, sum, viinsuur Kali eller Eddikesyre. Sidste søger man at fjerne ved Lustind- olæsning i Vinen med en Blæsebælg, hvorved Vinen bliver svagere, idet Diinaand derved gaaer bort. Forsødning as Viin med Rosinvnn er meget brugelig; dette er vel en Art Forædling, men borttager eller forhindrer Blomsten og meddeler Vinen c ti egen Smag og Lugt. Vinens sammensatte Smag kalder man Gjor, i Bordcaur seve, i det øvrige Frankrig arome spiritueux. Mange Gange har Vinen en Fad-, Skimmel- og Jordsmag, som man soger at forandre eller skjule Paa mange Maader. Mange Dine holde sig ikke og kunne derfor ikke forsendes, s. Ex. de italienske og mange ordinaire franske; dette hid- rører sra Druerne eller fra Landets for nordlige Beliggenhed, eller fra ligegyldig Behand- ling af Viinstokken og Mosten. Blandingen af flere Sorter Viin (Beskjæring) er et fortræffeligt Middel til at forbedre ringere Vine og forsaavidt ikke noget Bedrageri, naar de ikke ud- gives for bedre end de erc. Ofte tilsætter man ogsaa Vinen Plantedele, for at give den Smag, saaledes har man Ambra-, Anis-, Citron-, Krydder-, Hylde-, Moskus-, Rosen-, Malurtviin o.s.v, hvoraf mange have en medicinsk Dirkning. Fyldet man Mosten under dens stærkeste Tjæring paa Fade, saa kan Kulsyren ikke undvige; den tvinges derved til at opløse sig i Binen og trykker ved dens Bestræbelse for at udvide sig saa stærkt paa denne, at Gjæringcn derved foreløbigt ophører. Den udfordrer derfor megen Plcie, kan kun afstikkes ved kold Temperatur og maa ester hver Afstikning klares med Husblas. Endnu større Omhu udfordrer dens Behandling, naar den ligger paa Flasker. Aabncr man disse, saa bruser Kulsyren strax op og danner ovcnpaa et ikke længe varende Skum; Vinen vilde nu vedblive at gjære, hvid den ikke blev forbrugt. Dette er Tilberedningen as den skum in ende eller mousserende Viin (fr. vin mousseux, engl. sparkli n o- wine), der, fom bcfjciibt, incest kommer sra Champagne; man har rod og hvid. 2 den nyere Tid har man ogsaa i Burgund og ved Rhinen meget heldigt efterlignet den, ogsaa i Böhmen har man tilberedt den paa Bjerget Pustcy ved Leitmcritz. Den, som man sremkunstler as udgjærede Pine, maa imidlertid med Rette dadles, da ben ikke buer. Til Opbevaring af Biin ere de største Fade de bedste; disse crc næsten altid as Træ. Stor Omhu bør der anvendes paa Fadenes Jstandholdelse og endnu større paa Flaskernes, da Knæk have Tab af Flaske og Viin tilfølge. Seer man ikke paa Gjaring, saa ere kjoligc Kjælderc bedst til Viinlagere; naar Uveir trækker op, maae de omhyggeligt lukkes, da den electriske Luft indvirker siadeligt paa Vinen. Om Linenes Forfalskning er her kun lidt at sige. Med Blyhvidt, hvormed man forhen gjorde saameget Væsen, er vistnok selv