Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

592 mindeligt Jndslag, d. v. s. LænedSklude, som man har dyppet i eller besmurt »ikd smeltet Svovl; blander man Svovl med florentinsk Violrod, Thymians-, Merians- eller Lavendel- blomster, saa faaer man Urteindflag, saavelsom Krydderindflag med Tilsætning af Kaneel- Nelliker og Ingefer. Jndflaget bliver gjort fast paa en Staaltraad, som er befæstet til ft Haandtag, og antændt. Haandtagct slutter let i Spündshullet; det brændende Svovl frembringer svovlagtig Syre, som i Form as Damp udfylder Fadet og uddriver Lusten igjennem Spundshulsridserne med en hviskende Lyd. Naar der er givet to eller tre Gange Indslag, sætter den svovlagtige Syre sig som et dryppende Fluidum paa den indvendige Side af Fadet, og nu bliver dette syldt med $iin. Svovler man Vinen selv, bliver det brændende Jndflag holdt til Spundshullet og Vinen aftappet igjennem Hanen, hvorpaa den indtrængende Luft driver Svovldampen ind i Fadet; eller man helder nogen Viin i Fadet, svovler det indvendigt, ruller Fadet omkring, helder meer Viin til, svovler og ryster det igjen og bliver saaledcs ved, til Fadet er fyldt. Nytten af Svovlingen er føl- gende: den svovlagtige Syre er tilbøjelig til at omdanne sig til Svovlsyre; da nu hiin bcstaaer af 50,114 Svovl og 49,886 Ilt, og denne af 40,14 Svovl og 59,86 Jlt, saa maa den svovlagtige Syre optage 1 ()°/o Jlt for at blive til Svovlsyre. Disse 10 °/o optager den af Vinen og berever den paa denne Maade Evnen til at overgaae i Gjæ- ring; fornemmelig beflytter Svovlingen imod Eddikegjceringen. Dine, som ere for stærkt svovlede, saa at de ikke mere gjære paa Fadet, hedde stumme Vine (vins muets), da der ikke mere opstaacr Stoi i dem. JøVrigt anvendes Svovlingen kun ved hvide Vine, da den borttager Farven hos de røde, idetmindste for en Tid. Vinene blive sordetmeste klare af sig selv ester fuldstændig Gjæring, hvilke i Tydskland kaldes tørre Vine, s. Ex. Nhinfkviin; have de endnu nogen Uklarhed, saa fordriver man denne ved Tilsæt- ning af Kjøkkensalt. Sode og sede Dine, som ogsaa efter Gjæringen beholde stimede Dele, som gjøre dem uklare, klarer man med Gcloe, Æggehvide, Husblas, Mælk, Blod, Gummi, Stivelse, Bøge- og Egespaancr eller med glødende Stene. Oste blive ogsaa ældre Vine daarlige af saakaldct Fedt (graisse, de blive tykke), hvilket man ogsaa kalder den stimede Gjæring; thi Vinen bliver derved lang. Aarsagen er Gliadin, d. v. s. den i Viinaandcn opløselige Gummi, som navnlig da assondrer sig, naar Vinen inde- holder ubetydeligt Garvcstof; derfor blive røde Vine ikke fede, da de gjære over Skallerne og optage Garvestof af disse, hvilket fastholder Gliadin og lader sig ikke afsondre. Stærke Dine (ft. vins fort, engl. strong wines) ere saadanne, som formedelst deres Diinaandsholdighed smage paasaldende stærkt og pirre Maven. Af den Grund bliver der af Englænderne sat Sprit til saadanne Vine, som blive stærkt efterspurgte, som de spanffe og portugisiske; dette er Grunden, hvorfor man indtil for saa Aar siden angav Biin- aandsholdigheden af saadanne Dine altfor høit. Saaledes besidde de spanffe og portu« gisiske Dine, naar deres Sukkerstof fuldstændigt er omdannet til Viinaand, i det Høicste 13,6 % Viinaand af 0,825 sp. B. ved 60° F. Først førend Forsendelsen blive de blandede med Brændeviin, saa at deres Diinaandsholdighed stiger til 26 °/o. Scharlach- berger as Riesling-Druesortcn indeholdt 1833 12,1 "/<) Viinaand; man maa ved saadanne Angivelser anføre Druesort og Aargang, da begge selvsølgeligen bevirke en sorfljcllig Biinaandshvldighed. For at gjøre Dine stærkere, blive dc ogsaa sendte til de varme Lande og tilbage igjen, hvilket isærdeleshed skeer ved Madera, som man sender til Ost- indien, da den derved passerer Linien flere Gange, kaldes den ogsaa Twice-past-line. Den tropiffe Hede sorvandler fuldstændigt den endnu tiloversblevne Sukkerholdighcd i Diinaanden. Vinens Lugt er sornemmelig to Slags: 1) den, som alle Vine besidde.