Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

73 CleiiicsiNk Fernis, en naturlig benzoösyreholdig Balsom, som kommer as Fernistræet (Augia sinensis Loureiro), der vorer i China, Cochinchina, Siam og Kambodsche. Der gjores Indsnit i Træet, hvorefter Balsvinen flyder ud som en seig Fernissaft. En lignende Fernis>ast vindes ogsaa af Stagmaria vemiciflua Jack, ft 2ræ, som dozer paa de malayiske Oer. Den chinesiste Fernisbalsom har en grønbruun Farve, er lidt tykkere end Terpentin, og besidder en ejendommelig, aromatisk Lugt, en stærk sammensnerpende Smag. Naar den stryges paa en Flade, viser den sig som en glind- icnde Lak. Den forbinder sig godt med Farver og opløses i Æther, Terpentinolie og kogende Alkohol. J China har den været i Brug i Mandsminde til at lakere Kunst- arbeidcr med, saasom Kasser, Skrinc, Æsker, Daaser etc. Den overgaaer i Haardhed og Glands alle vore kunstige Fernisser. Japansk Fernis er ligeledes en naturlig Balsom, som kommer afFernis- ©umat (Rhus Vernix, Melanorrhoea usitata Wall.), et Træ, der voxer paa Japan, i Bag- indien, Nordamerika, Mexico etc., og som giver Fernissen ved deri gjorte Jndsnit. Denne Fernis giver den smukke japanfle Lak, men som dog staaer tilbage for den Chinesiste. Dens Farve bliver i Luften ført. J Guiana voxcr et Fernistræ, der giver en Saft, som Indianerne bruge til Fernis. Kunstige Balnomer, hvorved man sorstaacr saadanne, som laves og sammensættes as adskillige Lægemidler, saasom Livsbalsom, Slagbalsom, Mavebalsom o. s. b., kunne ikke an sore s her. II. Bløde eller flydende Harpixer. Ded Harpixer (lat. rcsinae, tydsk Harze, fransk reines,' engl. resins) forstaaes be forstjelligc Plantestoffer, som deels frivillig, deels efter Jndsnit, flyde ud as mang- foldige Planter, sornemmcligen i de hede Jordstrøg, og som lade sig opløse i Wther, ætheriske Olier o. s. v., men ikke i Band. [(Summier lade sig opløse i land. Bands. I daglig Tale forstaaer man ved Harpir blot Fyrre-Harpix; formodentlig forbi dette er hos os saa almindeligt. rusleliim , (tydsk Dogelleim, engl. Birdlime, franst La Glu , lat. Visens aueuparius) kaldes den i Handelen forekommende, klæbrige Substants, som erholdes ved at knuse og udkoge Bærrene af Mistcltein (Viscnm album), eller af den inderste Bark as almindelig Christtorn (Ilex aquifolinm), og som har sit Navn af den Brug, man gjor deraf at fange Fugle med. Mistelteinen er en lille immergrøn Snylte- plante ljnyltendc '-Buff), der vorer hist og her paa Stammen af Bøge-, Linde-, ^ge-, Naalc-, og hos os paa Æbletræerne, med smaae, glatte, stimede, næsten gjcnnem- slgtigc, runde Bær as hvid Farve, heri, og i Plantens Blade og Grene befinder sig Fuglelimen. Naar Bærrene ere modne (i Marts), samles de tilligemed Grenene og Bladene,LsrM«. koges til de gaae istnkker, stsdes da i en Morter, vaskes og renses for Bælgene og °.».«. Trædelene i koldt Band og afdampes over Jlden, til der bliver en klæbrig Masse tilbage som er Fuglelimen. I Frankrig, s. Ex i Normandiet, tilvejebringes Fuglcliim as den inderste Bark asChristtornen, der ogsaa voxcr hos os i Skovene, idet den koges, 7—8 Timer til den bliver mør, hvorpaa den overlades til Gjæring i Grave i Jorden, 3—4 Uger Siden stødes og udvaskes den. En kunstig Fuglcliim tilvejebringes ogsaa ved en Blanding af Snedkerliim og Zinkchlorit. Naar suglclimen er god, har den en grønlig Farve, en klbrigæ, seig Consistent^ er fri for Vand og ilde Lugt. Æthcr og ætheriske Olier opløse 4