Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

74 den; na ar den tørres i Lüsten, kan den igjcn gjøres lind med Vand. Den opbevares i kjolige Kjeeldcre, og, naar bet behoves, befugtes den med Vand eller tilsættes med lidt Terpentin. I Handelen kommer den i smaae Fade, eller anden Emballage, især fra Frankrig. Den bruges as Fuglefængere. Terpentin , (tydsk Terpentin, engl. Turpentine, franst Térebenthine, lat. Terebinthina) bestaaer as et fast Harpir (Colophonium) og Terpentinolie; den er mindre klar og gjennemsigtig, har en halvflydende, honningagtig, meget klæbrig Consistent^. Farven er for det meste lys eller honningguul, undertiden salder den i bei Grønne, Rode eller Graae, den opløses i Alkohol, Wther og athensk Olie. I Lusten tørrer den lidt efter lidt ind til et Harpir. Den flyder ud af sorfljclligc Naaletræer, dcels frivillig, decls ved gjorte Jndsnit. Den vindes derfor i de Lande, hvor der cre Skovstrækninger, af de dertil egnede Naaletræer. Man har saaledes i Handelen: a) den franske eller almindelige Terpentin, Terpentin fra Bordeaux, som erholdes adskillige Steder i Frankrig og navnligen i Egnene omkring Bordeaux, Bayonne etc. as flere Fyrrearter, saasom almindelig Fyr (Pinus sylvestris), Hvid-Gran (Pinus picca) og maafkee Noget af Pinus maritima, som dog kun har lidt Harpir. Træerne tappes i det 30te, 40de Aar, sra Februar til October, idet der i Barken gjores et horizontalt Jndsnit nogle Tommer langt og uv en Tomme bredt. Den raae Terpentin tnlbc^ Gomme mølle; den smeltes enten i Solen eller over Jlden oss sies da tillige ved at sive igjcnnem.Straa. Det hvide, eller lyse, svovlgule Harpix, som danner sig, naar Terpentinen tørrer ind, kommer i Handelen, det reneste under Navn af Galipot, det simplere kaldes Barras (Schelharz). Bedst fra Bayonne i Fade paa 150 til 400 Ti, 1st % Thara. Terpentinen har en lyscguul Farve, lugter ubehagelig og afsætter et graat Harpix, naar den hcnstaaer, hvorved den bliver klarere. b) Straßburger Terpentin samles i Schweiz, Savoyen og paa Vogescr- bjergene af Rod-Granen (Finns abies), Hvid-Granen (P. ]>icca og P. pectinata) ved at Samlerne om For- og Esteraaret klavre op paa Træerne, stjære Bulerne op, som de blive vaer paa Barken, og lade Terpentinen løbe ud i en Læder- eller en Blik-Flaske som de føre med sig. Denne Terpentin er temmelig gjennemsigtig, tyndcte og renere end den Forrige. I Handelen sorekommer den ikke hyppigt. Den har en temmelig behagelig Lugt, en bitter Smag og 33 % Olie. c) Venetiansk Terpentin stal forst være kommen i Handelen over Venedig og vindes af Lærketræet (Larix europaca, Pinus Larix) , .^der Vejer paa Alperne, i Syd- Frankrig, Syd-Tydstland, Ome-Jtalien og Ungarn, idet man borer ind i Træet nogle Fod over Jorden og sætter et Nor ind, hvorigjennem Terpentinen flyder ud i anbragte Kar. Siden sies den. Opsamlingen skeer hele Sommeren, og i September sættes en Prop i Hullet, for at tages ud næste Foraar. Venetiansk Terpentin er temmelig klar og gjcnnem- sigtig, smager skarpt og bittert; den har en i Forhold tyndflydendc Consistents og 18 til 25 % Olie. Ved Feldkirch i Tyrol kaldes den Gloriharz eller Lärchenglorie, i Kärnthen Loriet. Ved Orenburg (Syd-Nusland) danner der sig et sorhærdct Harpix paa gamle Lærketræer, som samles og bringes i Handelen under Navn af Orenburg, ural sk eller Sagris Gummi og smager behageligt. Indbyggerne spise ten. cl) Cyprisk Terpentin , Terpentin fra Chios sScioj (Terebinthina deChio) kommer af Terpentinpistacie (Pistacia Terebinthus), som voxer i Nordafrika, Asien, paa