Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Imperii, Chios o.>. v., er blegguul eller grønlig og har cn hehagelig, citron- eller fennikel- agtig Lugt og en bitter Smag. I Handelen har man to Sorteringer, en bedre (renere) fra Chios og en ringere fra Cypern, som kommer i Lcerkar, fire sammen i en Kiste, og sindes paa Bazaren i Constant! nopel, Smyrna og Bcyruth. I Nærheden af Mastir- Plantageine danner Træet paa Chios smaac Skove. I November omgiver man Træet med en Grav, hvor der samler sig Regnvand. I Marts fyldes denne Grav igjen med ^ord.^iom kastes 2 a 3 Fod højt op paa Stammen. I Mai gjores Jndsnit i Træet, hvilke Jndplit forsynes med Træsplinter, forat de ikke skulle gaae sammen; Balsomen flyder nu langsom ud til October, nie» hvert Træ leverer kun 2 a 4 linger, derfor er den saa dyr og kommer meget lidt i den europæiske Handel. Den sra Cypern kaldes Schakisi vg kommer i Bukkeskind, blandet med Sand og Splinter. <) A. cn amerikanske serpentin as Wcvmouths-Flsrrens (Finns strobus) unge «rene, der borer i Nordamerika og er derfra indført hos os. Den vindes fornemmeligen 1 New hamp! hire og nord for St Lvrentsstrøm. Den har endeel mcer Olie end ^ Terpentin fra Boston, der hidrører fra Pinus australis, som varer ved Missisippi, i Carolina, Florida etc. og gaacr især til England, hvor den anvendes til parpix-Sæbe. Saaledes svin Terpentinen kommer frem af Træet, kaldes den raa Terpentin Hvad der ved Terpentinens Destillation bliver tilbage, faaer Navn af kogt Terpentin Der laves heraf Daaselak og Harpir. Terpentinen, især de dyrere Sorter som fore- tomme i Handelen, saasom venetiansk Terpentin, forfalskes stundom ved Tilsætning ringere Terpentin eller Olier; men dette opdager Kjenderen snart, deels ved Lugten um5* kcl« ved Flammen og Lesen, som viser sig ved at antænde den ved Siden af den usor- falftedc. I Tender og Fade steer Opbevaringen bedst paa et tort Sted. Brugen, som gjores af Terpentinen, er temmelig udstrakt; man bruger den til Harpix-Sæbc, Br'evlak, Drug. til at destillere Terpentinolie, kogt Terpentin, Kolophonium etc. af, til Terpentin- linudrl fernisser, som Opløsningsmiddel for Kautschuk, som Smørelse for Jnstrumenter, hvormed Juan s tjærer eller borer i Glas; i Medicinen til udvortes og indvortes Brug. Den franste Terpentin faaes sra Bordeaux, Bayonne, Marsei e, Toulon; Straßburger bedst fra Straßburg; cyprist og venetiansk fon ordineres fra Triest, Livorno, Marseille etc. Em- ballage er Fade, Plikdaa,cr, Steenkrukker etc. Fransk Terpentin kommer i Oxboster ä «i. 600 f(, hvorpaa der i Hamburg gives 70 « Thara. Den Amerikanske kommer i Barrels. 1 jære , Træijære , <W engl T,.r fro,ft Go,.<lro„) kald-« d.u Iwi^tige, frige, tu og f„,„ af 6nrpirl)1,iHfle Sesnner, ...... ®mn, „er, »ut, d c. årdtj^tc, ,11« -I St«„tul et«ntul«. tjære. T-I « fornemmelig™ R»dft«d-n- °g R-dd-rn-, som gi« ten tofte lj<m, ifmSM,, naar de saac Lov at staae noget i Jorden, efterat Stammen er hugget af, og Tia- delene svrtærede, men ben fede, harpiragtigc Masse har cvncentrerct sig. Tjæren brændes <koges) i Tjæreovne eller i Gruber, d. e. i Miler i Jorden. Anvender man Ovne bruger man andet (Træ -il) Brændsel, hvilken Bekostning alligevel rigeligen bakkes ved det større og bedre Udbytte, man erholder, sremsor naar man brænder i Gruber (s Er i Svemg). Gruberne anlægges, graves ned i Bakker, fyldes med Træet, som stal brandes og bækkes til for oven med Mos og Grønsvær, inden Træet antændes. Der er under- neden anbragt Render, som lede Tjæren' hen til Opsamlingsstedet. I Begyndelsen ud- flyder et syrligt, guult Vand, Galde fPechgalle), fom, naar det opsamles, kan inddampes