Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

76 trl Tjære, dcrpaa flyder, svømmer senere en Tjære olie (Kienöl), som kan tages af og benyttes. Tjæren er det tredie Product, som fremkommer. Den er i Begyndelsen lysere, men bliver mod Slutningen mørkere, og ved Enden as Destillationen gaaer den over til Harpixvand. I Handelen gjør man Forfljcl paa nordisk, amerikansk, thüringsk og fransk Tjære, hvoraf den Førstnævnte holdes for den bedre, idet den er renere og trænger bedre ind i Tougværket. Af nordisk Tjære har man svenfl, finlandsk, russifl og norsk; heraf spiller især den finske Hovedrollen i Handelen. Den kommer fra Jacobstad, HanLrl. Christinestad, Ny- og Gamlc-Karleby, Brahestad og Uleaborg. Tønden holder 120 Potter. Svenfl Tjære kommer især over Calmar, Vestervig og Stockholm, og kaldes derfor ogsaa Calmar-Tjære. Tønden holder 112 Potter. Russisk Tjære gaaer over Archangel, Petersborg, 1 Tønde vcicr 8 Pud — ca. 264 dansk osv. Amerikansk Tj ære produceres i Syd- og Nordcarolina (1 Tdc. — 32 Gallons), Virginien og Maryland, og er i Handelen ikke ubetydelig; fljondt dens Qvalitet, ligesom den russiste staaer tilbage for den finske Tjære. Norsk Tjære er ikke betydelig i Handelen. Tønden har 120 Potter. Thüringer Tjære kommer fra Thüringerwald etc. i ikke ringe Qvan- titet. Fransk Tjære brændes fornemmeligen iChalosse, cn By syd for Bordeaux; men er langt fra at kunne tilfredsstille Behovet; derfor indfører Frankrig, ligesom de fleste andre Lande, store Partier af nordisk og amerikansk Tjære. — Tjæren benævnes ftin [0], enkelt tyk [1], dobbelt tvk [11], enkelt og dobbelt Vand [VW] og Jord [I]. Disse Betegnelser forklare sig selv. I Hansestædcrnc forekomme 3 a 4 Sortimenter. Hpbru. God Tjære bor være rcen, fiin og blank, have et grønligt St'jær, ci være rødlig, men fri for Jord og Vand. Man prøver den med cn Stok, hvori der er skaaret et Hak, for at faac Vandet op, hvis der er noget. Den conscrveres bedst om Sommeren paa et flyggesuldt Sted. Tønderne bør ikke være ganske fulde i varmt Veir. Om Vinteren oplægges bcii bedst i et luunt Pakhuus. I hvert Tilsælde maae større Partier holdes borte fra let brændbare Ting, for at forebygge farlige Ildebrande. Tjærens Brug er «rug. meget betydelig især til Skibes, Tougværks, Plankeværks, Tages Tjæring, til Vogn- smorclse, til Tjærcoliens og Begets (hvidt og sort) Tilberedelse o. s. v. Det var ved Hjælp as Tjæregalde, Ægypterne gjorde Ligene til Mumier. Tjærevand bruges i Medi- cinen og som Huusmiddel. Man har ogsaa i den nyere Tid tilveiebragt flere Substantscr, font indeholdes i Tjære, saasom: Kreosot sdcr bruges i Medicinens Paraffin, Eupion [lignet Kreosots, Pikam ar, Pittakal etc. sligner Jndigos. Birketjære, (tydsk Birkentheer, schwarze Doggert, Deggut) erholdes af Birkebark og vindes i Rusland, Bukowina, Mähren, Frankrig etc. ved et Slags De- stillation af den hvide (inderste) Bark. Den'bruges fornemmeligen til Ruslæder sJuch- tenleder, Cuir de Russic] paa Kjodsiden, hvorved dette crboldcr den ejendommelige Lugt, der gjør det sorskjelligt fra andet Kolæder. III. Faste Harpixer. 1) Beg. a) Sort Beg (tydsk Pech, engt. Pitch, fransk Poix) erholdes ved Jndkogning as Tjære i aabne Kjedler. Det bliver blødt ved 33° C. Overalt, hvor der ere Tjærebrænderier, tilbereder man ogsaa Beg, isærdeleshed i Sverrig, Rusland, Amerika, Schwarzwald, Thüringen. Fedt Beg kaldes det, naar det endnu bar nogen Olie i sig, Glasbeg benævnes det, hvis det er tort. Svensk Beg sorteres i Kron- Wasa- og ordinairt Beg. Det sælges, som russifl Beg / pr. Tønde. Amerikansk