Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
77
Beg kommer sra Georgia, Carolina, Florida o. s. v. og gaaer til Vestindien, England,
Bremen etc. I Godhed staaer det ved Siden as russifl Beg. Archangelfl Beg kommer i
Tønder a 8 Pund; svensk Beg i Tønder a—it; amerikansk Beg i Barrels K 32 Gallons;
tydfl Beg i Fade fra 1 til 5 (Shir. Man har ogsaa Beg i Bark, som derfor kaldes
Barked eg. Barken er dannet som et Trug omtrent et Qvarteer langt og nogle
Tommer bredt.
b) Tydsk Beg, bruunt Beg, vindes, efter Poppes techn. Univ.-Handbuch, i
Lchwarzwald, Bøhmen og nogle andre Lande, ved at man koger i Beghytter det as
Harpixtræerne asstrabede Harpix og dcrpaa presser det igjcnncm en Hampelærreds Sæk.
Beggreverne, som blive tilbage i Sækken, bringes til Kjonrogshytterne-for deraf at
brænde Kjonrog. I Thüringen, paa Harzen etc. steer Tilberedningen i fiirkantede Ovne i
Potter, hvori ter i Bunden er Hul for at Beget kan løbe der igjennem ned i cn Rende.
Filtreringen skeer med det Samme ved nogle i Potterne anbragte Riisqviste. Hvad der bliver
til Rest, bringes ligeledes til Kjonrogshytterne. Det lysebrune Beg holdes for det bedste.
' c) Hvidt Beg, burgundisk Beg, eller guult Fyrharpix (as Pinus picea), er ct
fcbt, ICC Ilt og guult Beg, som faaes ved Terpentinoliens Destillation, ved at røre Vand
i det Tilbageblevne, ca. 15 °/o, fede Harpix, som derved bliver til en uklar, guulagtig
Masse. Det er navnligen Egnen ved Burgund, der bringer endeel deraf i Handelen.
Sp. Vægt — 1,072. Man har cn lysere og cn mørkere. Mange Slags Harpixer gaae
under dette Navn. Det estergjores i England ved Sammensmeltning af Terpentin,
bruunt og hvidt Harpix, hvilken Sammensmeltning sies og behandles med Vand. I Fade
fra 150 til 400 it. Galipot, see Terpentin.
2) Coloplioiiium, almindeligt Harpix (gemeines Geigen-, Spiegel- eller
Fiedelharz, engl. Colophony, fransk Brai sec eller Colophonc, lat. Besinn communis)
hlaes, na ar man indsamler det paa Gran- og Fyrretræerne haardtblevne Harpix, renser og
afdamper det tilstrækkeligt over Ilden, eller naar man renser og filtrerer igjennem Straa
det fra Terpentindcstillationen Tiloversblevne, og fortsætter Afdampningen, indtil alt
Band og Tcrpcntinlugten er borte. Harpixet bør have et haardt, sprødt, glasagtigt
Brud, cn bruunguul Farve, og holdt op mod Lyset bør dets Farve være hyacinthrød og
klar. Pulveriseret er det guult, men ikke bruunt. I Handelen har man især fransk (af
Pilim; maritima i Hedernes Departement) og amerikansk Harpix. Bruunt fransk
kommer i Maatter (sra Bordeaux, Bayonne) paa ca. 2—300^7, 14% Thara, guult
bø. i Fade paa 400 — SOO tt, fransk Thara; amerikansk guult i Fade (Ncwyork,
Baltimore) paa 300 it, 10 °/o Thara (i Hamburg og her). Der gjores en udstrakt
Anvendelse as Harpix til. kiookalsatting, Befæstning sor Børsterne hos Børstenbinderne,
Vognsmørclsc, Gas, Fakler, Fernisser, Lak, Udfylding i Sølvarbcider, Klining og Til-
propning, Lodning o. s. v. Guult Harpix og Burgunder Beg bruges til Sæbe, Fernisser,
i Medicinen o. s. v.
3) Beg- eller <-lan<lsso<I er en nwrkebruun, harpixagtig, glindsende
Skorpe, som afsætter sig inden i Skorstenen ved Gran- og Fyrretræets Forbrænding. Ved
at rive og flemme den beredes deraf Bister, der bruges ved Vandmaleri som bruun
Farve; med koldt Vand kan af Glandssod laves et Fluidum, hvori saltet Kjod kan
dyppes, gjennemtrænges as den deri indeholdte Eddikesyre og ester Tørringen holde sig,
som om det var blevet røget. Glandssod benyttes ogsaa ved Asbrændingen as pressede
Metalplader, som skulle overstryges med Guldfernis, fremdeles anvendes den i Skriftstøberi.