Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
78 4) jVlastix, tieeeaimi Mastix (tydsk Mastir, cngl. Mastich, staust' Mastic, lat. Mastix s. rcsina lentiscina) er et Harp ir, der enten frivilligt eller ester- foretagne Indsnit flyder ud af Mastirtræet (Mastirpistacie, Pistacia Lcntiscus), der Dorer i Levanten, paa O'erne i Archipelet, i Dalmatien og flere Lande. Mastix er guul as Farve, i smaae, haarde Korn af en Ærts Størrelse og med et glasagtigt Brud. Den har ingen synderlig Lugt eller Smag; men paa Glober giver den en stærk og behagelig Lugt. Tygget imellem Tænderne bliver den blød og se i g, hvorved den blandt andet ffjelner sig fra Sandarak. Sp. Vægt — 1,040—1,074. Den bestaaer af to Harpirer, hvoraf det ene lader sig oploft i Diinaand, det andet, der kaldes Masticin, oplofts kun i absolut Alkohol. I Handelen har man Mastir i Sorter (in sortis eller i Triest: natuml) og udsøgt, sorteret (electa). Jo renere eensfarvede og klareMastix- kornene ere, desto bedre ansees Varen for at være; ogsaa bor den vise sig blod imellem Tænderne, naar den tygges. Den friske foretrækkes for den Ældre. Den kan ikke let være forfalsket uden med Sandarak, som er billigere; men naar man vil overbevise sig. om, hvorvidt en saadan Forfalskning har sundet Sted, lægger man en Haandsuld deraf i Terpentinolie; denne opløfte da Mastix, men ikke Sandarak. Den bedste Mastip kommer fraøen Chios, der betalte 50,000 Ctnr. som Tribut til Sultanen ; men Tyrkerne ødelagde i Opstanden 1822 Plantagerne der, saa Productivnen nu vel neppe er en tredie- Deel af, hvad den forhen var. Indsamlingen foretages tre Gange, den første skeer i Slutning af August og varer otte Dage. Mastir anvendes til Røgelse, Fernisser, Lak, Kit, Tandkit, i Orienten tygges den hyppigt, da den stal være et Middel til at befæste Tandkjødet. Handelen drives dermed over Constantinopel og Smyrna, fornemmeligen faa es- her den fra O en Chios ; dernæst Triest, Livorno, London, Hamburg etc. 5) Sandarak, Sandrak. (tydsk Sandarak, Sandarach, Wachholderharz,, cngl. Santlarach, fransk Sandaraque des Arabes, lat. Sandaraca Arabum) er Benæv- nelsen sor det citrongule Harpir, som flyder ud as en Thuja (Thuja articulata), der voxcr i Barbariet, Dalmatien og paa Afrikas Vestkyst. I Handelen kommer det i halvgjennem- sigtigc, sprøde Korn af uregelmæssig Skikkelse. Dets svage Lugt bliver stærkere, naar man lægger det paa Gløder. Tygget imellem Tænderne viser det sig sprødt (see Mastir). Sp. Vægt = 1,05—1,09. De tre forffjellige Harpirer, hvoraf det bestaaer, lade sig op- loft i Alkohol af sorskjellig Styrke. De større Stykker holdes sor de bedste. Med Al- deren bliver det mørkere. Lignende Egenskaber, som denne Sand, africana besidder, har vgsaa Rcsina Saiidaracae germanicac , Enebær- GUmIN i, som femmer as Enebær- busken. Sandarak kommer især over Triest, Livorno og Marseiile i Fade og Kister. I Triest noteres den, a) Sandarak electa, der bestaaer af store, rene, klare, i Alkohol» Mher og Terpentinolie let opløselige stykker og er derfor en trebie Deel dyrere end b) Natural Sm[yrna], der er den ringere Sort. Sandarak bruges til Fernisser, Lak, Radecrpulvcr, Røgelse, til Planering hos Bogbinderne etc., men er ikke af stor Vigtighed. 6) Mopal, ( »pal (tydsk Kopal, cngl Copal, læt. G. Copal) ud- skyder af flere Træer as Slægterne Hymcnaca, Trachylobinm og Voüapa, som næsten alle stamme sra Mcrico, Surinam og Brasilien, eller Rhus Copallinum et Træ i Nordanrerika, eller af Elaecarpus copalliferus, eller as Valeria indica, Træer, som vore paa 6. cd ton, Malabar, Coromandel etc. Kopal er g jern c gjennemstgtig som Glas og haardere end alle andre Harp irer; den Ostindiskes Haardhed er — 3,0 og 4,0 (vide pag. 4). Man plciede i Handelen kun at fljclne imellem ostindisk og vestindisk, eller man kaldte den bedre orientalsk, den ringere occidentals?; men da man nu.