Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

78 4) jVlastix, tieeeaimi Mastix (tydsk Mastir, cngl. Mastich, staust' Mastic, lat. Mastix s. rcsina lentiscina) er et Harp ir, der enten frivilligt eller ester- foretagne Indsnit flyder ud af Mastirtræet (Mastirpistacie, Pistacia Lcntiscus), der Dorer i Levanten, paa O'erne i Archipelet, i Dalmatien og flere Lande. Mastix er guul as Farve, i smaae, haarde Korn af en Ærts Størrelse og med et glasagtigt Brud. Den har ingen synderlig Lugt eller Smag; men paa Glober giver den en stærk og behagelig Lugt. Tygget imellem Tænderne bliver den blød og se i g, hvorved den blandt andet ffjelner sig fra Sandarak. Sp. Vægt — 1,040—1,074. Den bestaaer af to Harpirer, hvoraf det ene lader sig oploft i Diinaand, det andet, der kaldes Masticin, oplofts kun i absolut Alkohol. I Handelen har man Mastir i Sorter (in sortis eller i Triest: natuml) og udsøgt, sorteret (electa). Jo renere eensfarvede og klareMastix- kornene ere, desto bedre ansees Varen for at være; ogsaa bor den vise sig blod imellem Tænderne, naar den tygges. Den friske foretrækkes for den Ældre. Den kan ikke let være forfalsket uden med Sandarak, som er billigere; men naar man vil overbevise sig. om, hvorvidt en saadan Forfalskning har sundet Sted, lægger man en Haandsuld deraf i Terpentinolie; denne opløfte da Mastix, men ikke Sandarak. Den bedste Mastip kommer fraøen Chios, der betalte 50,000 Ctnr. som Tribut til Sultanen ; men Tyrkerne ødelagde i Opstanden 1822 Plantagerne der, saa Productivnen nu vel neppe er en tredie- Deel af, hvad den forhen var. Indsamlingen foretages tre Gange, den første skeer i Slutning af August og varer otte Dage. Mastir anvendes til Røgelse, Fernisser, Lak, Kit, Tandkit, i Orienten tygges den hyppigt, da den stal være et Middel til at befæste Tandkjødet. Handelen drives dermed over Constantinopel og Smyrna, fornemmeligen faa es- her den fra O en Chios ; dernæst Triest, Livorno, London, Hamburg etc. 5) Sandarak, Sandrak. (tydsk Sandarak, Sandarach, Wachholderharz,, cngl. Santlarach, fransk Sandaraque des Arabes, lat. Sandaraca Arabum) er Benæv- nelsen sor det citrongule Harpir, som flyder ud as en Thuja (Thuja articulata), der voxcr i Barbariet, Dalmatien og paa Afrikas Vestkyst. I Handelen kommer det i halvgjennem- sigtigc, sprøde Korn af uregelmæssig Skikkelse. Dets svage Lugt bliver stærkere, naar man lægger det paa Gløder. Tygget imellem Tænderne viser det sig sprødt (see Mastir). Sp. Vægt = 1,05—1,09. De tre forffjellige Harpirer, hvoraf det bestaaer, lade sig op- loft i Alkohol af sorskjellig Styrke. De større Stykker holdes sor de bedste. Med Al- deren bliver det mørkere. Lignende Egenskaber, som denne Sand, africana besidder, har vgsaa Rcsina Saiidaracae germanicac , Enebær- GUmIN i, som femmer as Enebær- busken. Sandarak kommer især over Triest, Livorno og Marseiile i Fade og Kister. I Triest noteres den, a) Sandarak electa, der bestaaer af store, rene, klare, i Alkohol» Mher og Terpentinolie let opløselige stykker og er derfor en trebie Deel dyrere end b) Natural Sm[yrna], der er den ringere Sort. Sandarak bruges til Fernisser, Lak, Radecrpulvcr, Røgelse, til Planering hos Bogbinderne etc., men er ikke af stor Vigtighed. 6) Mopal, ( »pal (tydsk Kopal, cngl Copal, læt. G. Copal) ud- skyder af flere Træer as Slægterne Hymcnaca, Trachylobinm og Voüapa, som næsten alle stamme sra Mcrico, Surinam og Brasilien, eller Rhus Copallinum et Træ i Nordanrerika, eller af Elaecarpus copalliferus, eller as Valeria indica, Træer, som vore paa 6. cd ton, Malabar, Coromandel etc. Kopal er g jern c gjennemstgtig som Glas og haardere end alle andre Harp irer; den Ostindiskes Haardhed er — 3,0 og 4,0 (vide pag. 4). Man plciede i Handelen kun at fljclne imellem ostindisk og vestindisk, eller man kaldte den bedre orientalsk, den ringere occidentals?; men da man nu.