Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
79 hvad de fleste Sorters Oprindelse angaaer, saa tcnunelig er paa det Rene, saa bor vgsaa en fuldstændigere Classification følges. 1) Vestindisk Kopal kommer i flade, sjeldnere i runde Stykker i Handelen og finder hyppigst Anvendelse. Tidt cre Stykkerne ujævne, som om der var pillet Jord og Sand ud af dem; tidt cre de ligesom skrællede. 2) Brasiliansk Kopal forekommer ligeledes hyppigt. Man vil her gjore Forsts cl paa den draabeformige, vellugtende, som kommer af Stammen, og paa den store, der ud- svedcr af Poden. Stykker af denne har man sect af indtil 3 « svære. Den kommer uskræl let eller skrællet (cngl. scraped copal, fransk copal monde au vif). 3) Afrikansk Kopal kommer sra Guinea og Sierra Leona. Af Stykkerne sees bet, at den findes i Sandet; men angaaende dens Oprindelse er man endnu ikke paa det Rene. Den smelter lettere end de øvrige Sorter, og derfor beholder den vgsaa lettere sin lyse Farve i Fernis. 4) Ostindisk Kopal, af sorskjcllig Størrelse, er citronguul, rodguul, gjenncm- ttgtig. Overfladen ligner Chagrin, og det er af Vigtighed, at der lægges Mærke til dette Hovedkjendemærke, fer at man ikke tager Ostindisk til kold Oplosning, da denne kun kan oplø>es ved Smeltning. Ostindisk Kopal koster 3—4 Gange saamcget som vest- indisk. J London heldtes Afrikansk for den bedste, som kom til Europa i Stykker saa store som en Næve, oingivne af en Bark, der var bagt sammen af Harp ir, Leer og Støv. Gummihandlerc lod Barken sirabe as og fik da trcG»alitftcr: Body-gum. den blegeste og bedste, Carrige-gum, den ringere, og Affaldet. Brugen indflrænker sig til Fernis; men denne har vgsaa mange Vanskeligheder, som deels foraarsagcs ved, at Kopalen vanffelig lader sig oploft, at den tørres langsom og kan ved Ferniskogning let antændes. Til Kopalfernisser bruges Olier og Alkohol. Der Lite sig deraf danne Kunstsager, f. Ex. Pibespidser, Ha!s- baand. Brændglas. Kopal smelter ved 7 5°. Den bestem er af fem Harpircr, som man har betegnet ved Bogstaverne af det grafle Alphabet: Alpha-, Beta-, Gamma-, Delta- og E.silon-Harpix. Dc opløses i Salpetersyre og conccntrerct Svovlsyre. Sp. Vægt — 1,045—1,139. London er Hovedmarkedet, dernæst Hamburg, Amsterdam, Triest etc. 7) Anime , Gummi anime slat. Gummi an nnæ] eller Cvurbarilharyir, er et Harp ir, som hidrører sra Courbariltræct [Hymenaea Courbaril], der Dorer i Vest- indien, Guiana, Brasilien, det occidentalste, og i Mthiopien, det orientalske, ægte. Da Harpirct tidt stal have en Mængde sorfljellige Jnsecter i sig, har dette givet Anled- ning til dets Benævnelse Anime (levende). Det kommer i Stykker af en Haselnods <tøircl|c, det er sprød, let at rive, glinsende i Bruddet, lugter behageligt og er næsten uden ^niag. iLp. Vægt — 1,054 1,057. Det blandes med Kopal, hvilket opdages ved at det er mere støvet, lettere at opløbe end Kopal og lugter, naar let rives. Det bruges til Røgelse og især til Fernisser, vellugtende Lakfernisser. Kogende Alkohol op- loser det. I London sorteres det, som Kopal, i tre Sortimenter. Det kommer i Kister, hyppigst fra Amerika over London, Amsterdam, Hamburg etc. 8) Elemi, Gummi elemi, Elemiharpix er et Harpir, som kommer sra Vestindien, sAmerika, occidentals^ afElemi-Balsombuffen(&mynselemikora) i guulagtige, halvgjcnncmsnztige Klumper [in maesa] af behagelig Lugt og bitter, varm Smag. Det har 12 °/o æthcrisk Olie. Sp. Vægt — 1,018. Man faaer det i Kister Paa 2 a 300 £L Ostindisk sorientalskj Elemi kommer as AmyrJs zeylanica, fra Ecylon, Arabien, Ost-Afrika etc. Det er lyseguult, stundom lidt grønligt udvendigt.