Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
so
as stark, fennikelagtig Lugt og kryddrct Smag. Stykkerne, 2 k -l ä svære, komme vm-
vundne med Siv og Palmeblade. Det bruges til Røgelse og Fernisser, som det gjør
smidige.
9) SBammar, tiummi dammar, Dammarharpix er et, siden
1827 , i Handelen forekommende hvidguult Harpix, der hidrører fra et meget stort Tree
(Pinus dammara Lamb., Dammara alba Rumph) i Ostindien, paa de molukkiske
Oer o. s. v., og udflyder af de Udvæxtcr, som sindes over Træets Rod. I Handelen
kommer det i større og mindre Stykker, bestrøede med hvidt Pulver. Det er uden Smag og
Lugt. Naar man tager det i den varme Haand, knittrcr det og begynder at blive blødt.
Ved Smeltning, som fleer let, lugter det som Harpix. Sp. Vægt = 1,097 — 1,123.
Det opløses i Terpentinolie, Alkohol, Wther o. s. v., og tjener til Lakfernisser, der flulle
anvendes til Paparbeider, Kobberstik og Oliemalerier etc. London, Amsterdam og Ham-
burg maae være Ordinationspladserne.
10) Ladainim, I,ab<laiiom [Uunnni - Labdaimni] er et
morkt vellugtende Harpix, der kommer fra Syrien, de tyrkiske Oer, Candia og overhovedet
sra Levanten, hvor det flyder ud af sig selv af de unge Qviskc og Blade paa Cistus
(Cistus crcticus), og naar det er bleven haardt, indsamles det as Hyrderne, som til den
Ende føre en Læderrem paa en lang Stang med sig, for dermed at afslæbe Harpixet.
Ogsaa hænger det sig fast ved Gedernes Haar: deraf Navnet Lab. de barba. Af Cistus-
ladaniferus i Spanien og Portugal faaes et lignende Harpix, der er sortebruunt, og^
har en behagelig Lugt og Smag. Labdanum antændes let, opløses i Alkohol og kommer
i Huder, Blærer og Kister i blødagtig Confisients (in massa), eller, en ringere Sort,
oprullet som en Snog (in tortis). Dette er sorteblaat og tilsat med 3/4 jernholdigt
Sand. Det spanske kommer i tykke, sorte Stænger. En blødere Sort kommer fra
Afrika. Det, som faaes over Amsterdam, skal ofte være forfalsket. Godt Labdanum bør
farve Alkohol guldguul, men ikke røb. Det bruges til Parfumer og Røgelser.
11) Beiizoe, vellugtende Asand, (fransk Benjoin, engl. Benzoin, lat.
Resina Benzoinum, Asa dnlcis) et Harpix, der kommer as Styrax benzoin i Ostindien paa
Java, Sumatra, Borneo, i Siam o. s. v. I Handelen kommer det i bruungule, uregel-
mæssige Klumper, er temmelig sprødt og vellugtende som Vanille. Sp. Lægt — \ 0G3
— 1,090. Det smelter let og opløses i Alkohol. Et Tree kan paa Sumatra give 3 ,S
aarlig i 10—12 Aar. Det, som sorst flyder ub, er det bedste (Benjoin tete), men meget
slags, sjeldcnt i Handelen. Derimod har man Mandelbenzo«, saaledes kaldet, fordi det
indeholder Partier, som ligne Mandelkjerner; dette sorteres i Numre og betales høiere
end ord inairt, hvori disse store lyse Pletter ikke sindes. Det kommer i Kister paa 400S", halve
do. 150—180 Ovart-Kister 70—75.it og indeholder 12% Benzoesyre, derfor kan dct'bcnyt-
Lrng. tes til Benzoesyre (Benzoeblomme), Benzoöolie, Benzostinetur o: Bcnzoö oploft i
Alkohol, hvoraf ved Tilsætning af Vand laves Jomfrumælk sVenusmælks, etSkjønhcds-
middel, der bruges til Hudens Bastning. Benzoötinctur anbringes paa Spadserestokke, Tvbaks-
daascr etc., sorat de i Haanden kunne vise Vellugt. Med Huusblasoplssning benyttes
det til En g el sk-Plaster. Det finder fremdeles Anvendelse, til Parfumer, Røgelser etc.
I London er Prima Bcnzoö fire Gange saa dyrt som Secunda og 6 ir 7 Gange saa
dyrt fom Tertia. London, Amsterdam og Hamburg ere Hovedmarkederne.
12) »rajreblod, stydsk Drachenblut, engl. Dragon’s blood, fransk Sang
dragon, lat. Sangvis Draconis) er et blodrødt Harpix, som hidrører fra forffjclligc Træer