Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

81 oy Værter i Ostindien, Arabien, Afrika og Sydamerika, og kommer i Handelen enten i Skikkelse as Draaber, Korn, Stænger, Kager eller uformelige Masser. Man har: 1) der stammer fra fire Slags Rotang, især fra Rør Rotang [Calamus draco Willd.}, der voxe i Ostindien, Sumatra, Borneo og paa de molukkiske Oer. Drageblodet omgiver Frugten ved disse Sorter. Det afpillcs mechanist paa Niis- meller og formes i Kugler, eller man støder Frugten, udsmelter det deraf og former det i nnaac, siirkantede Kager. Af Grumset dannes runde Kager. Man faaer saaledes folgende Underafdelinger: a) 3 Draaber [in lacrymis], der komme enkelte, eller sammenricde Paa en Snor, saa store i c m en Valnød, indviklede i Blade. I Bruddet hist og her skarlagenrøde, uden Lugt og Smag. De gaae til China, og komme derfor sjeldcnt til os. b) I Korn [in granis], som i Europa erstatter hiint i Draaber. Kornene ere hoist saa store som en Bønne, de farve Spyttet violet, smage lidt syrlig og cre uden Lugt, c) i S tænger sin baculis], indtil 18 Tom. lange og ea. V« Tom. tykke, indsvøbte i Blade og ombundne med et Slags Bast. De cre hullede i Bruddet, give en mørkere Streg end de forrige Sorter. 2) Amerikansk Drageblod, fra Earth a gen a. Det kommer as Pterocarpus draco, det amerikanske Drageblodtræ. Stængerne, hvori dette kommer, cre tilspidsede paa den ene Ende, 12 a 14 Tom. lange, godt omvundne med Cissusranker. 3) Afrikansk Drageblod [in pane, in pasta, in massa] fra de canariske Oer, Madera, af Dracaena, draco, som o g saa forekommer i Ostindien. Det har ingen bestemt Form. Det kommer ogsaa fra Madagaskar, Oen Socotra etc. Godt Drageblod Mbhrd. bør være mørkerødt, let at brække, giindsendc i Bruddet, i Kulde uden Lugt, i Varme lugte storaxagtigt. Lp. V. -- 1,196. Det opløses let i Alkohol, Wther og Olier. Dra- Jor- geblod estergjores ved en Blanding af Harp ir, Olibanum, eller Gummi-Senegal og Ter- falskn. pentin, som man farver med Fcrnambuk. Sandel eller Bolus. Dette brænder ikke i Jlden og farver ikke en hedgjort Steen rod. Drageblod bruges til Tandpulvcr, Tand- 15rug. tinetur, til Guldlak, til at farve Viinaand, Fernisser, Marmor o. s. v. rodt med. Til Snedkerpolitur etc. Ostindisk Drageblod kommer i Kister paa 100 ti. 13) Storax (tydsk Storax, engt. og sr. Storax, lat. Styrax). Man har fty* bfiibc og fast Storar; den Første er allerede anført Side 72. As fast Storax haves: 1) Hvid storax, c terar i Korn (St. in granis); som den forhen forekom i slags. Handelen, var den meget bedre end nu, idet det mi gjerne kun er flydende Storax, svin er smeltet og betaget sin Fugtighed. 2) M a nd el- L to rar (St. amygdaloid es), er ligeledes'sjelden i Handelen i vore Dage. Den er Bruun, noget glindsende, med mange guulhvide Korn, har en meget be- hagelig Lugt og en bitter aromatisk Smag. g) Rør-Storax (8t. oulnmitrr s. cannulata), fører dette Navn, fordi den forhen var emballeret i Rør og Siv. Nu kommer den i Blærer eller Æsker, men er ikke hyppig. Stykkerne have ingen bestemt Form, ere mørke, overtruknc med hvid Stov, blive bløde imellem Fingrene og klæbe ved Tænderne, smage vanrlleagtige og lugte som Balsom. 4) Almindelig Storax (St. vulgaris, St. in massis, Scobs storacina) o; Sav- spaaner-Storax, i store, lost sammenhængende, brune Klumper, er den hyppigste og billigste Storar. Del er ofte ikke andet end Savspaaner, som cre tilberedte med flygtig Storax og maaskee ogsaa andre vellugtende Harpircr. I Triest og Venedig stal heraf fabrikeres endeel. Er den malet as Storariræ, Affald etc., kaldes den Storaxklid. Storax kommer af Storax-Træet (Styrax officinalis), der voxer paa Eandia, Cypern, i