Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

82 det græske Archipel, i Lille-Asien, Syrien, Arabien etc., og bliver 15—20 Fod hoit. Be- standdelene tre: Harp ir, ætherisk Olie og Dcnsvösvre. Den bruges nu ikke mecr i Medi- Drng. einen, men derimod til Røgelse, Osen lak. Parfumer etc. Fra Italien saacs den i Æsker af ca. 30 ti, fire sammen i een Kiste. 14) TakaaiaaBiaBå (Gummi Tacamahacae). Takamahakharpir kommer fra Ost- indien af Calophyllum Inophyllum, der voxer paa Java, Malabar etc. Eller fra Vestindien, af Elapin i tomantosum [Fagara octandra] og Elaphrium cxcelsum, hvilke Træer vore vilde i det tropiske Fastland af Amerika. !>) Det Ostindiske er guult, gronlig hvidf halvgjenncmsigtigt, sprødt, med mustlct Brud, glindsendc, imellem Glas- og Fedtglands, uden Lugt og Smag, b) Det Vestindiske har en lysebruunFarve, er uigennemsigtigt, med hvide Pletter, meget sprødt, bedækket med hvid <2tov og opløses ikke fuldstændigt i Alkohol. Sp. B. — 1,04. Takamahak forvexles tidt med Anime. Det anvendes nu ikke mecr i Medicinen, men til Fernisser, Brev lak etc. 15) <*enajaB&, [Resina Guajaci] et Harpix, som kommer af Gua- j aktræet (Guajax officinale), der voxer i Amerika og Vestindien, dccls ved, at det flyder frivilligt ub, deels ved, at Træet behandles med Alkohol. Det er gronlig bruunt, sprødt, af en behagelig Lugt og bitter Smag. Sp. $. — 1,20—1,22. Det opløses i Alkohol. Denne Opløsning, Viinaandstinctur, anvendes i Medicinen, og er et meget godt Reagens, idet den farves blaa ved fvrtyndet Salpetersyre, Chlor, Jod, Ozon, mange friske Rødder, Mælk, Sæbe, koilt tilberedt Gummi etc. Det bruges i Medicinen imod Syphi- lis, Gigt etc. og kommer i Fade og Kister sra 100—400 ti. London, Amsterdam og Hamburg erc Hovedmarkederne. 16) «SåiEåigiae (Resina Jalapac) er et Harp ir, som vindes as Ialaproden (af Jpomaea pnrga), der voxer i Mexico, har sit Navn af Staden Jalapa, og kom J 609 i den europæiske Handel. Harpiret udtrækkes ved Hjælp as Viinaand. Det har en guul- l'tnun Farve, er sprødt, belagt med en graa Støv; Stykkerne ere as omtrent en Fingers Tykkelse og snoede. Lugten er modbydelig, Smagen skarp, og det river i Halsen. Det be- staacr af toHarpixer, hvoraf Ja lapin kommer i Handelen. Tet opløses i Alkohol. Det bruges i Medicinen som et opløsende Middel, ligesom 'Alri-, og i større Portioner som Purgeermidtel. IV. Elastiske Harpixer. 17) <»eEtta rciea fudtal Pertschaj stammer sra et stort Træ (Isonandm Gutta), der voxer paa Norne o, ved Singapore og flere andre Steder i Ostindien. Bed at omhugge et saadant 50- til 100aarigt Træ saaer man 2o a 30 u Gutta Percha. Na ar Harp ret flyder ud, smeltes det sammen i Kager eller Blokke paa ca. 30 ti. Caa- ledes er Gutta Percha en røbbruun, meget sei g, lædcragtig og noget elastisk Masse. Det har omtrent Fedtglands, lader sig let ftjære, men ikke gjerne save, fordi det smelter ved Savningen og sætter sig i Saven. Allerede ved + 7u° smelter det og lader sig meddele alle mulige Former, ligesom det ogsaa kan ved denne Temperatur sveiies sammen, hvor- ved det undgaacs, at Noget gaaer til Spilde. Til technisk Brug renses raat Gutta Percha for de i samme værende fremmede Dele, saasom Bark, Spaaner etc., ved at raspes siint (i det Store paa en Maskine), slemmes og presses ved biin Temperatur. Det bliver da en compact Masse. I siin, pulveriseret Tilstand kan man blande det med andre Sub- stantser, nnat man vil forandre dets Consistents; saaledes kan man give det tn stor Boielighcd ved Tilsætning af Kautschuk eller Svovl svulkaniscret Gutta Perchas. Sætter