Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

83 Man derimod Kul til bet, bliver det fastere og haardcre. Det lader sig ogsaa blande med Farvestoffer, hvorved det atter bliver stikket til mangen tcchnifl Brug, s. Er. til at frem- stille anatomist e Præparater. Gutta Percha lader sig opløse i Chloroform, Svovlkulstos, sved lav Temperatur) i rectisicercde Olier af Terpentin, Tjære, Harpir og Gutta Percha selv (i Varme). Oplosningerne klares ikke ved at hcnstaae; men har man brugt 16 Dele Opløsningsmiddel til 1 Deel Gutta Percha, saa kan man filtrere Opløsningen igjennem Papiir eller Musselin, hvorved den klares. Bed at koge Gutta Percha i en Oplosning af Chlorkaliuui, ælte og tilsætte dette med 5 Dele Schellak og 1 Deel Borax, samt det for- nødne Vand, indtil det bliver til en Vælling, kunne hermed Tøier og andre Gjenstande overtrækkes. Man træffer undertiden paa Gutta Percha, som ved Balsning, istedetfor at blive tættere og fastere, bliver stjørere, og er derfor ikke skikket ti! flere techniske Oiemcd. j?ar" Dette maa tidt tilskrives et andet Harpir, nemlig flll5kn" 18) (Jutta fiwireli, der stammer fra Achras Sapota, et stort vestindisk Træ. Dette Harpir er leverbruunt, sprødt; har en stærk Glasglands, et mat og jordagtigt Brud; er uden Lugt og Smag, og brænder med stærk Oes. Anvendelsen as Gutta Percha kan man næsten kalde universal. Der sorsærdiges deraf chirurgiske 3 n fint menter, Huusgeraad: Tallerkener, Baskefade, Staate etc., Skrivetøjer, Buster, Møntastryk, Modeller, Drive- ^ru8- æemme til Maskiner, Støvlesaaler etc. Opløsningen bruges til at befæste og saminenklæbc adskillige Gjenstande, til at gjore Toicr og Læder vandtæt. Til Forbinding, til Kada- veres Conscrvering etc. Gutta Percha afgiver en flet Eicctticitetsleder og bruges derfor til Telegraphtraadens Conscrvering fem Isolator. Opløst i Chloroform bruges det i Chirurgien som et bindende Middel. Det kommer i Stykker og Sække. Det fortjener at bemærkes, at Englænderne, og navnligcn Dr. Oxley har gjort sig fortjent ved at lægge passende. Planer for Skovenes og Træernes Omhugning og Be- handling, for at de ikke skulle ødelægges. 19) Kaeitsclieak, Gummi elasiiciim [Resina clastica], kommer as Siphonia (Jatropha s. Hevea) clastica, et Træ i Meric o, Braplien og Surinam. Desforuden vindes det af flere andre Træer i Ost- og Vestindien, saasom af Ficus reli- giosa, indica, clastica. Artocarpus integrifolia, Cecropia pcltata, IIura crepitans. Den friste Mælk as disse Træer stryges paa Leerformer, s. Er. Flaffer; jo tyndere disse Lag crc, desto nicer elastisk bliver Kautschukct. Ester den Form, som Kautschuket kommer til os i, adstille vi a) Flydende Kautschuk, so in det fludcr ud af Træet, fyldes det paa Kobberflaste og bringes saaledcs i Handelen. Det har Flodens Consistent^, en graaguul Farve og en dovn syrlig Lugt. Sy. V. — 1,013. For at det ikke stal gjære og fordærvcs ved Forsendelsen, haves det kun i mindre Beholdere og under hermetisk Lukke. Det later sig blande med fiint revne Farver. b) Kautschuk i Flasker eller andre Former, som det hyppigt kommer i. Den mørke Farve hidrører fra, at det er tørret i Røg under Paastrygningcn. Naar der tre Lag net smurte paa Leerfiguren: Flasten, Støvlen, Skoen etc., og Kautschuket er vel tørret, opblødes og udvaskes Leeret. c) Kautschuk i Plader (tydst Speck-Gummi). De tykke Plader crc 2 Fod lange, 1 Fed brede og 2—6 Tom. tykke. De tynde Plader cre bredere, men kun omtrent en Fjertedecl saa tykke. Af Farve har man guult, rodt. blaat og sort Kautschuk. Det opløses i Svovlæther, i Stcenkultjæreolie, i Kautschukolic sKautschukinj, der faaes ved tør Destillation af Kautschuk i Plader, som gjernc indeholde 12 % Band. Bed sidste