Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Indledning. Vare. Enhver bevægelig Ting, som er Gjenstand for Handelen, kaldes Vare, uden Hensyn til o in den er et Naturproduct eller et Kunstproduct. Ogsaa Penge, Vexlcr og Stats- papirer ere Varer. En Ting er i og for sig ikke Vare, men den bliver det først, naar den kommer i Handelen, d. c. naar den erhverves, kjobes for igjen at sælges, og den bliver kun Vare, saalænge den er bestemt for Omsætningen. En Gjenstand, som kan gjorc Regning paa at blive betragtet som Vare, maa have de dertil fornødne Egcnffabcr: a) den maa ei være fælles Eiendom, som s. Ex. i almindelighed Sollys, Vand, Lust rc.; b) den maa ikke kunne erhverves as Enhver uden Opoffrelse, s. Ex. as Tid, Arbeide, Penge rc. c) Den maa kunne tilfredsstille Fornødenheder. Jo flere de Fornødenheder ere, det være sig indbildte eller virkelige, den er stikket til at tilfredsstille, desto vigtigere er Baren. d) Man maa kunne erhverve sig Ejendomsret til samme. ViirefuinbffuiO. Indbegrebet as alle de Kundskaber, som kunne erhverves med Hensyn til Varernes Charakteristik, Handel og Brug, kalder man Varekundskab. a) Til Characteristiken hore fornemligen Varens rigtige Benævnelse, dens Nomenclatur, Opfattelsen af dens Kjendemærker i og for sig, samt af de, hvorved den fljelner sig fra andre Varer, hvor og hvorledes den er tilblcven, dens Hi- storie, dens Godhed og Slethed, dens Forfalskninger, og Midler til at prøve og opdage dem. b) For Kjobmanden cr en grundig Kundskab til Handelen, som en Vare kan være Gjenstand for, uundværlig. Han bor kjende Pladsen, Fabriken, Markedet, hvorfra den saacs bedst og billigst. Han maa vide, til hvad Tid den ordineres, i hvilket Qvantuin, i hvad Emballage og hvorledes den ordineres, i hvilke Sorteringer den forekommer paa de respective Handelspladser og deres Forhold til hinanden, dens Usancer, hvorledes den opbevares, hvad Asgifter, Byrder eller Lettelser den er underkastet, samt de Forordninger og Lovbestemmelser, som ere emanerede med Hensyn til samme.