Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
86
Handel fim S iam - Guinmi gut i Rør og Stænger, som have et Hul i Midten. Reven
med Vand bliver den citronguul. Den er uden Lugt, men har cii kradsende og skarp
. Smag. Sp. 93. — 1.207.
Ceylon - G l> m m i gut er let, porøs, smudsig guulgraa, mufflet i Bruddet og kun
lidt glindscnde. Hverken denne eller Gummigut fra Mysore komme i den europæiske
Handel. Amerikansk Gummigut hidrører fra Guldsasttræet (Vismia), der voxer i Bra-
ftlien, Cayenne og Guiana, den er mindre skarp end Siam, udtørrer ikke Munden og er
ikke afførende.
3 Medicinen bruges Gummigut som et stærkt Purgeermiddel, f. Ex. ved Bendelorinen,
Vandstræk etc., men især som Malerfarve, til Guullak etc. Man ordinerer den fra Ham-
burg, London, Amsterdam etc. Det forste Kjendflab til Gummigut skyldes Clus ius
Hisiorir.^ 603, og sorst i Midten af det syttende Aarhundrede bragte Hollænderne den til Europa
i Mængde.
23) SarcocolSa, Gummi Sarcocollae (t. Fleischleim) hidrører sra cn Vufl,
Fenaea inucronata, i Wthiopien. Dette Harpix bestaaer as smaac guulhvide, guulrsde
til højrøde Korn, som tre flint besatte med Støv, og have et glindscnde Brud. Det har-
en bitter Smag, en sød Eftersmag, men er uden Lugt. For sandt det Anvendelse i
Medicinen som Myrrha.
24) ScamnaemieiMa (Resina Scammonii s. Diagrydium) stammer fra Con-
volvulus Scammonia, der voxer vild i Lille-Asien. Man har folgende Sorter i Han-
delen :
1) Seammonium fra Aicppo (S. halcpense) bestaaer as sprøde, lette, svampede
og ast'egraae Stykker, som, besugtede med Vand, vise sig graagronne, mælkeagtige; Har-
pixet har en bitter Smag, er uden Lugt og smelter hcelt i Barmen. Det indeholder 60% Harpix.
Det kommer sjeldent i Handelen; men holdes for det bedste Slags.
2) Scammonium sra Smyrna (S. smyrnense) forekommer almindeligst og er
større, haardere, sastere og mørkere end det Forrige. Smelter ikke let og har mindre
Harpix.
3) Scammonium fra Anti o ch i a (Antiochicum), den ringeste Sort, kommer i flade
Kager, udvendig glindscnde sort og indvendig lyS, mat og porøs.
Scammonium bruges som Purgeermiddel, iøvrigt som Alos. For at mildne og
regulere dette Harpires heftige Virkninger tilsættes Svovl, hvorved erholdes i Apvtheket
det saakatdte Diagrydium snlphuratum.
25) Asa foetida, DyvclSdrcrk (t. Teufelsdreck, stinkende Asand, engl.
Asa foetida) stammer sra Ferula Asa foetida, som vorcr paa Bjergene i Cl) vl asan
vg Lar i Persien, og as hvis Stængel og Rod det flyder ud. I frist Tilstand er det
hvidt, men bliver mørkere ved at tørres. Det er især frisk, at dets Smag er bitter og
modbydelig, og ved Transporten hænges det op i Mastenc paa Skibene, for at det ikke
stal meddele andre Varer ombord sin Lugt. Man har: 1) Asa foetida amygdaloid es
sn,andelagtig Dyvelsdrækf, der er det almindeligste. Det bestaaer af hvidagtige Kjeiner,
som etc omgivne as cn bruunguul Masse. Den Sort, som heraf har den stærkeste Lugt,
kaldes i Priiscourantcn optima o: den Bedste, den ringere betegnes tf o; flin. 2) Asa
foetida in granis skørnet Dyvelsdrækf forekommer sjeldent. Det er en saft Masse i
Korn med mælkehvidt, mufflet Brud. Sp. Bergt — 1,327. 3) Asa foetida petraea
ssteenblandet Dyvelsdrækf er blandet med Sand, smaac Steen og Træstumper. Dette erden
ringeste Sort. Dyvelsdræk indeholder 4,6° o ætherist C tic, 47"/« Harpix og nogen Kalk