Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
89
som erholdes ved Jndsnitt i de umodne Frøkapsler. Opium bestaaer af flere chemifle
Bestanddele, saasom fire saakaldte Alkaloider: Morphium, Codein, Narkotin (der
alle sinde Anvendelse i Medicinen) Thebein (Paramorphin) og adftillige flere (csr.
pharm. Centralblatt 1848 og 1850). Sp. B. — 1,346 — 1,363. Opium udgjor en
klæbrig, rødbruun, seig Masse, som let lader sig skjære, og i Skaaret viser en Fedtglands.
Ved længere Henliggen bliver den tor og mørkere. Den opløses let, men ikke fuldstændigt
i Vand og Viinaand. I Handelen kommer den i flade eller runde Kager paa V» til 4 £7.
Man har:
1) Tyrkisk og persisk Opium [Opium thebaicum 8. levanticam 8. kon st a n-
tinopolitanum], som gjerne forekommer i flade Kager fra 4 til 16 Unzer og søges meest.
Seedvanligen er den indviklet i Blade af Rumex orientalis, eller i Valmueblade. Hos
os bruges hyppigst Opium fra Smyrna (O. smyrnaense), der er temmelig rod og riig
paa Morphium. Naar den forsendes om Sommeren, er den blod, og skjelner sig derved
fra ægyptisk, der forbliver tør. Den er iøvrigt haard, kornet, med fiint, kornet Brud
og i store Kager.
2) Ægyptisk Opium (O. ægyptiacum) er tør, rødsortebruun, grovkornet, mindre
rcen end den forrige, og Emballagen er ofte blandet med Frø as Ruiner. Derfor anvendes
den ikke gjerne til Tinctur.
3) Arm en isk Opium (O. anncniacum) udmærker sig ved særdeles Godhed. Den
erholdes as det bedste Slags Valmue til at vinde Opium af, nemlig den blaafroede
Valmue, der har purpurrøde Blomster og langagtige, æggerunde Kapsler. Den deraf cr-
holdte Opium har meest Morphin og mindst Narkotin. Ogsaa dyrkes den bruunfroede
Valmue der; den har morke Blomster og smaae, runde Kapsier. Denne Sidsie tjener især
til Oliepresning, da det hvide Fro har meest Olie. Planterne blive 3 Fod hoic, have
flere Sidegrene, saa at en Plante kan have indtil 35 Kapsler. I disse gjsres i den
Side, som vender imod Solen, Tværsnit med en langagtig Kniv, hvorigjcnnem Saften
flyder ub. Jndsnittene siee i Juli til September, 20 til 25 Dage efter at Blomstcrbladcne
ere affaldne. Saften indtorrcs strax i Solen og kan næste Dag skrab es as med Kniven
paa et Valmueblad. Naar Hosten begunstiges af godt Deir, blive Opiumtaarcrne røbe
og takkede, og kaldes Kczafioni sFamilie-Opiums. Man antager, at hver Valmue leverer
1 Eran Opium. Man lader Valmuefrøet efter Høsten blive modent forat kunne benytte
dette. (Forat kunne modstaac Opiumens bedøvende Virkning, lugte Arbeidmic.Tid ester
anden til et Zwibcl, eller de skjære det itu og lægge det paa Panden).
4) Ostindisk Opium (O. indicum) er nu ved Englændernes Medvirkning fra
et ringe Product bleven til et temmelig fortrinligt. Den inddeles i: a) bengalsk, det-
er den bedste. Man har heraf to Slags: Patna og Benares, b) Behar, c)'Malwa
og d) tyrkisk Opium (csr. Buchners Repertorium 51 B. 1. 1848). — Opium er et
af de allervigtigste Lægemidler, vi besidde; den anvendes iblandt andet (csr. Reichenbach) Brug.
1) for at stille Smerter og bevirke Søvn, f. Er. ved Kræft, Lungcsvindsot etc; 2) til at
stille Krampe; 3) ved Hudsygdomme; 4) imod Cholera; 5) ved heftig Rheumatismc;
6) som Tilsætning til Rævekager, Strychnin og China, for at forhøje Virkningen, og i
mangfoldige andre Tilfælde. Hoved-Forbruget af Opium er i Orienten, som berusende
Middel. Valmuefrø (Maanesaa o:-sæd) blev af Romerne ristet, tilsat med Honning og nydt Historie
som Dessert. I Ægypten og Persien blandes det i Brød, hvilket ogsaa er Brug her til- og
lands, især hos Jøderne. Det anvendes til Olie. Man dyrker Valmuen i Tydftland, Frank- Handel,
rig og flere Steder; men for deraf at vinde Opium, kan dens Dyrkning der ikke betale