Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

88 Mhrrha, tilsad med ligcsaamegen Salpetersyre, bliver violet eller'rod. I Handelen har- man Myrrha i Korn (Draaber, Taarer, in granis). Myrrha i Masse (in massa), ud- fMgt, (electa) og ordinair. Den anvendes ved Lungeforfliming, Skjorbug, Skropheler, Blegsot o. s. v., udvortes ved Hævelser, til Tandpulver, Røgelser etc. Slæderne ved Middelhavet og London cre Hovcdpladscrne. Den, der kommer fra Ostindien, er gjcrne simpel. 32) Bdellieim, Cnninii Bdellium, hidrører, ifølge Stocks, fra Balsamodendron Mukul, i Scinde, den indiske, eller fra Bals, africanum, den afrikanske. Denne kommer fra Levanten i runde og kantede Stykker af guul- eller rødbruun Farve. Dcd at tygges bliver dcn blød. Lugten er kun svag, med behagelig. Smagen er styg og bitter. Den brugtes som Myrrha, men nu omstunder dog sjeldcnt. 33) Olibanum [Thus], Virak, fra Boswellia serrata, et Træ i Ost- indien. Maaskee ogiaa fra Juniperus lycia og thurifera. Virak kommer i runde og langagtige Stykke as en Haselnøds Størrelse. Farven er blegguul, undertiden lidt rød. Den er belagt med hvid Støv. Den er sprød, tør og mat i Veaodet. Sp. V. = 1,221. Den har en svag, men behagelig Lugt, en bitter, kryddrct Smag. Bestanddele: 5(f o/o Harpix, 30,8% Gummi, 6% Bassorin, 5% æthcrisk Olie etc. Man har i Handelen udsøgt Birak og Virak i Sorter. (I Oldtiden kaldte man de længere Stykker Han- og de rundere Stykker Hun-Virak). Hovedbrugen er endnu til Røgelse. 34) tiummi- ellerKesina-Caranna, Karannaharpix, sandsynligt sra leica Caranna, et Trer, som voxer ved Floden Temi i Sydamerika. Det kommer fra Carthagena og Mexico, ligner Guajak, er mørkegrønt indtil sortebruunt, i Be- gyndelsen stig, men med Alderen bliver det fast, sprødt og mørkt. Sp. V.— 1,l24. Lugten er behagelig, naar det lægges paa Gløder. Smagen er noget bitter. Det kommer i mindre Kager. Før anvendtes det hyppigere end nu som opløsende og smertestillende Middel. 35) Kikunemalo-Harpix synes at være beslægtet med Caranna; det kommer ligeledes fra Sydamerika og anvendes til Piller etc. 36) Eeepliorbieim eller Resina-Eupliorbii, Gu^oibiu m harp ir af Euphorbia officinarum, i Afrika, og E. canariensis paa de canariskc Oer, er haardt' sprødt, let, mørkebruunt, mat og uden Lugt. Smagen er i Førstningen umærkelig men bliver snart yderst brændende, og det kan ved længere at ligge paa Huden foraarsage Betændelse. Det kommer i kantede og uregelmæssige Stykker i Handelen og anvendes som heftigt Purgeermiddel, til Plaster og som Tinctur. 37) Cowdee cUcr Kaeari fra Pinus kauri eller Dammara australis, et Xræ paa Nyheland. masten ct tildeels mælkehvid, og som -parpix font nier den i store Klumper paa 2 a 300 u i Handelen. Det er haardere end Copal, som det ligner i Udseende. Sp. B. — 1,04. Bruges til Fernis, Brevlak etc. 38) Botanyharpix eller guult Harpix fra Botanybai (Resina lutea, novi Belgii) kommer af et lille Træ paa Ny-Sydwalis (Xanhorrhoea hastilis Smith), er uden Lugt og Smag, klæber ved Tænderne og farver Spyttet guult. Paa Gløder giver det en storaxagtig Lugt. Man seer det i Handelen i større og mindre draabesor- mige Stykker. Det bruges tit Fernis. 39) Opium , Dalmuesa st (Meconium s. Laudanum s. Nepenthe) vindes af Læge-Valmue (Papaver officinale) og søvnbringcnde Valmue (Papaver somniferum fiünl. XIII Ij.); en cenaarig Plante, der stammer fra Lille-Asicn og vorcr der, i Ægypten, Jndien, og -cultivcres nogle Steder i Tydflland. Opium er den tykblevne Merlkcsast,