Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 535
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
100
DYRENES LIV
den, hvori Reden findes. Under Gravningen synes Digesvalerne at være forsvundne fra Egnen, thi de er da alle inde i Jorden; men stamper man med Fødderne i Græsset ovenover Hullerne, styrter de frem af disse og opfylder Luften med deres Skrig. Naar Hunnen ruger, flyver den kun ud, naar Gangen beskadiges; den er derfor let at fange. Ved den bageste Del af det rørdannede Hul, ca. 1 M. fra Indgangen, findes Reden i en ovnformet Udvidelse. Den bestaar kun af et Lag Straa, Hø og Plantetrevler og er indvendig klædt med Fjer, Haar og Uld.«
Myrefuglene (Formicivora) danner en talrig Familie, som fortrinsvis har hjemme i Sydamerika. Det mest betegnende for disse Fugle er, at deres Fødder er stærkt udviklede paa Vingernes Bekostning. De flyver da ogsaa kun daarligt, men kan løbe omkap med en Hund og springer med Lethed fra Jorden op paa Træernes Grene. Føden bestaar især af Insekter.
En af de mest kendte Arter er 11 d øj et (F. do-micella), der findes i alle Brasiliens Skove, hvor den smutter om i Buskene. Den er en ivrig Myrejæger.
Tapacoio. En mærkelig Art er
Chilenernes Tapacoio d. v. s. »Dæk din Bag!« (Hylactes megapodias'), en brunlig Fugl, der er et af Landets mest ejendommelige Dyr. »Hvor skjult denne Fugl end plejer at holde sig,« siger dens Opdager, Kittlitz, »røber den dog for enhver Iagttager sin Tilværelse paa de bam-busbevoksede Skrænter ved sine besynderlige snærrende og skingrende Skrig, der følger efter hverandre med uregelmæssige Mellemrum. Tapacoloen og de med den beslægtede Arter frembyder ofte et overraskende Skue, naar de i rask Løb, som de understøtter med de smaa Vinger, der er for korte til at flyve med, pludselig bryder frem af Tykningen og et Øjeblik, paa vore Gærdesmutters Vis lader sig se paa et eller andet fremragende Punkt, til hvilket de har svunget sig op med et umaadeligt Spring, for kort efter at forsvinde ligesaa pludseligt med et lignende Spring.«
Darwin skriver om den: »Der behøves ikke megen Indbildningskraft for at tro, at Fuglen er sig sin latterlige Form bevidst og