Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

ANDEN ORDEN. SKRIGEFUGLENE ELLER SPÆTFUGLENE. I denne Orden sammenfattes dels Klatrefuglene, der har to Fortæer og to Bagtæer (Klatrefod), dels de egentlige Skrigefugle og Duerne, der har svage Siddefødder. Fra Spurvefuglene afviger de bl. a. ved at mangle Sangmuskler og egentlig Sang. Forøvrigt er Levevis og Bygning yderst forskellig indenfor Ordenens enkelte Grupper. Flere af disse hører til de varme Landes mest karakteristiske Fugle. De fuldkomneste af alle Klatrefugle er Spætterne (Picidaé). De har et stærkt, i Spidsen kileformig sammentrykt Næb, hvis Næsebor er dækkede af Fjerbørster. De korte og stærke Fødder er ægte Klatrefødder, hvis Kløer er skarpe Jog halvmaaneformede. Halen er en Støttehale, hvis Styrefjer besidder stor Elasticitet. Af de indre Deles Bygning er Tungens den mærkeligste. Den er smal, i Spidsen hornagtig og besat med Modhager, og den kan, ved Hjælp af Tungebenets overordentlig lange, fjederagtig elastiske Horn, som under Huden løber hen over hele Hjerneskallen lige til Grunden af Overnæbet, strækkes meget langt ud af Munden. Hele denne Bygning kommer Spætten overordentlig til Gode. Med sine skarpe Klør klatrer den uden Vanskelighed opad lodrette Træstammer, og Halen understøtter den i denne Stilling og forhindrer den fra at glide ned. Det stærke og skarpe Næb bruges som en Mejsel, og Tungen er tynd nok til at trænge ind i alle Smaahuller og kan skydes frem med en Styrke, der er tilstrækkelig til at spidde Larver og andre Insekter paa dens haarde Spids. Spætterne er udbredte over alle Dele af Jorden med Undtagelse af Australien og Madagaskar. Alle Spætterne fører væsentlig