Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

110 DYRENES LIV Tindes mere i Løvskove end Sortspætten og har altid et eget Distrikt, paa hvilket den ikke taaler andre. Den store Flagspætte (Dendrocopus major) er det mest kendte Medlem af Gruppen. Dens Fjerdragt er broget sort og hvid med prægtig karmoisinrødt Baghoved og Undergump. Den er 23— 25 Ctm. lang. Denne velkendte Fugl har hjemme i hele Europa og er i Danmark utvivlsomt den hyppigst forekommende Spætte. Den findes saavel i større Skovstræknin ger som i Lunde og kommer om Efteraa-ret og Vinteren ind i Haver; Fyrreskove foretrækker den for alle andre. Om Sommeren taaler den ingen af sine Lige paa sine Enemærker og kommer straks til, naar den hører en Banken paa et Træ, hvoraf den kan slutte, at der har indfundet sig en Spætte. Om Efteraaret og Vinteren strejfer den om i Selskab med Spæt-mejser, Træløbere, Mejser og Fuglekonger. Dens Føde be-staar af Insekter, navnlig Myrer og deres Larver og Pupper, men dog ogsaa af Nødder og Bær. Flagspætten viser ikke megen Udholdenhed i Anlæget af sin Rede, men begynder altid at udhule flere Rugehuller, inden den gør noget færdigt. Helst opsøger den et Hul, hvori Individer af dens egen Slægt eller nærstaaende Fugle har ynglet. Nær beslægtet med den store Flagspætte er et Par mindre, nordiske Arter, hvis Levemaade imidlertid intet frembyder af særlig Interesse. Gøgespætter (Colaptes) kaldes de amerikanske Spætter, hvis Næb er tydelig bøjet, og hvis Fjer er mere eller mindre vatrede. I de nordamerikanske Sydstater og Mellemamerika lever Kobberspætten (C. mexicanus), hvis Svingfjer har orangerøde Skafter.