Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SKRIGEFUGLENE 111 Den lever selskabeligt og samler sig Forraad til den tørre Aarstid, idet den, ofle fra milevid Afstand, henter Agern, som den opbevarer i Huller, hvilke den selv borer i Agavens Blomsterskaft. I den tørre Aarstid tager den de opbevarede Agern frem, borer Hul i en Yuccas Bark, sætter Egefrugterne derind, hugger dem itu og fortærer deres Indhold. Den sydamerikanske Markspætte (C. campestris) lever især af Myrer og Termiter og ses ofte i fuldt Arbejde paa de, et Par Meter høje, kegledannede Termitboliger eller paa de runde, sortbrune Termitreder. Vendehals. Vendehalsene (Jynginae), de svagest byggede Medlemmer af Spætternes Gruppe, har hjemme i den gamle Verden. Deres Næb er svagere, kort og spidst; Skafterne i Styrefjerens er bløde og uskikkede til at understøtte Klatringen; Tungen er lang og smal, men har ingen Modhager. Det er stille og fredsommelige Fugle, som hopper om paa Grene og Træstammer for at søge efter Larver. Paa Jorden færdes de ogsaa hyppigt for at efterstræbe Insekter, navnlig Myrer. De opholder sig i Skovegne, hvor de bygger Rede i hule Træer. Den almindelige Vendehals (Jynx torqailla) er oventil askegraa med fine, mørke Bølgelinjer og Punkter, underneden hvid med sparsomme, mørke, hjertedannede Pletter, er altsaa i det hele barkfarvet eller jordfarvet. Dens Længde udgør 18 Ctm. Vendehalsen har hjemme i Mellemeuropa og Mellemasien, men forekommer ogsaa udenfor disses Grænser. I Danmark , hvor den i Modsætning til de egentlige Spætter, er en Trækfugl, der ankommer sidst i April og allerede drager bort i August, hører den til de sjeldne Fugle. Den opholder sig i Nærheden af Lunde og især i fugtige Egne. Mennesket skyer den ikke, og den undertiden i hule Frugttræer, umiddelbart ved Bygninger, en træg Fugl, som .kun bevæger sig, naar det er nødvendigt, dreje Halsen er den dog en Mester, og denne Evne er det, som har skaffet den dens Navn. »Den strækker ofte Halsen langt ud,« siger Naumann, »rejser Fjerene paa Hovedet til en Top og udbreder Halen som en Vifte, alt under gentagne langsomme Bøjninger; eller ogsaa strækker den hele Legemet, saa langt den kan, og bøjer sig, Haver, yngler Den er I at