Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

116 DYRENES LIV Burmeister, »end denne, som i enhver Henseende er den mærkeligste og ejendommeligste af de amerikanske Fugleformer. Man maa have set disse vidunderlige Skabninger levende i deres Hjemstavn for fuldstændig at kunne fatte alt det fortryllende i deres Natur.« I én Henseende, nemlig hvad deres Flugt angaar, afviger Kolibrierne fra alle andre Fugle. Deres Vingeslag er saa hurtige, at de ikke kan følges med Øjet, og at der opstaar en Summen ligesom ved Biernes Flugt. Naar de sidder, tager de sig ud som alle andre Fugle, men naar de flyver, ligner de Insekter i Fugleskikkelse. Nogle Kolibrier er saa store som en Vipstjert, andre er ikke synderlig større end en Oldenborre. Skønt den lange Hale, som de fleste besidder, giver dem et slankt og langstrakt Udseende, er de i Virkeligheden af en sluttet og kraftig Bygning. Næbet er tyndt, sylformet, fint tilspidset, lige eller noget bøjet; Overnæbet omfatter Undernæbet og danner i Forening dermed et Rør, som udfyldes af Tungen. Fødderne er smaa og paafaldende sirligt byggede; Kloerne er overordentlig skarpe og spidse og næsten lige saa lange som Tæerne. Vingerne er lange, smalle og noget leformig bøjede; nogle Arter har en kløftet Hale, andre en afrundet o. s. v. Fjerene er sædvanligvis stive og hos Hannen ofte forlængede til en Top, en Krave eller lignende Prydelse. Tungen bestaar af to ved Grunden sammenvoksede Rør, som dog ikke er aabne i Spidsén, men ender i en lille Hudflade, der paa Siden er besat med fine Takker. I Stedet for at fortabe os i Enkeltbeskrivelser af nogle af de 400 kendte Kolibriarter, vil vi foretrække at give et Helhedsbillede af deres, forøvrigt vistnok meget ensartede Levevis. Kolibrierne bebor udelukkende Amerika, men er ingenlunde indskrænkede til det varme Bælte. Den nordamerikanske Kolibri er bleven set i Labrador, ja man har endog fundet enkelte Eksemplarer af disse tilsyneladende saa svage Fugle paa Udlandet. Paa Andes-bjærgene forekommer de ogsaa helt op til Snegrænsen, indtil 4—5000 Meters Højde over Havet. Man har endog fundet dem ynglende i denne Højde, hvor Sne og Hagl omsusede den videbegærlige Forsker, saa at han troede, at der ikke gaves andre levende Væsener end han og Kondoren i disse Regioner. Overalt, hvor der vokser Blomster paa den vestlige Halvkugle, findes ogsaa Kolibrierne. Hver Egn har imidlertid sine bestemte Arter. Nogle opholder sig udelukkende paa Bjærgene, andre i Dalene, nogle i Skovene og andre paa Stepperne. De sidste Arter er nemlig bundne til bestemte Blomster. Adskillige besøger over Halvdelen af deres Hjemstavns Blomster; enkelte holder sig derimod blot til de Blomster, der findes paa de øverste Grene, medens andre blot henter Næring fra dem, der vokser tæt ved Jorden. Kort sagt, Kolibriernes Afhængighed af bestemte Planter kan ikke bestrides. Det er derfor intet Under, at visse Øer har deres særegne Arter. Rigest paa Former er Meksiko, hvor over en Femtedel af alle Kolibrierne har hjemme,