Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SKRIGEFUGLENE 117 og hvor Iagttageren overalt ser sig omsvævet af disse farveglødende Smaavæsener. Det er endnu ikke afgjort, om de Kolibrier, der ikke er Trækfugle, maa anses for Standfugle. Det sandsynligste er, at de strejfer om udenfor Yngletiden; alle Iagttagere, som har opholdt sig længe paa det samme Sted, er i det mindste enige om, at visse Arter kun indfinder sig paa bestemte Aarstider. Naar man ret vil forstaa disse Smaafugles Liv, maa man før: og fremmest studere deres Flugt. Bearbejderen af dette Værk har haft gunstig Lejlighed hertil, og har samlet sine Iagttagelser i følgende Linjer: » .... At beskrive eller at afbilde flyvende Kolibrier ligger egentlig uden for Mulighedens Grænse. Man maa selv have krydset Atlanten og set dem i deres Hjemstavn for at kunne be- . undre dem fuldt ud efter Fortjeneste. Hvor meget man end i Forvejen har læst om j dem, hvor mange udstoppe- ; i i de Eksemplarer eller nok ; t ■ saa fortrinligt udførte Bille-der man kan have set, hvor vel forberedt man i det hele laget end er paa Modet med / B1 o m s t erkysser e n, — i det Øjeblik man pludselig staar over for et af disse virkelige Naturens Vidundere, føler man alligevel noget af Svævende Kolibri (efter Fotografi), en Aabenbarings hemmelighedsfulde Overraskelse. Ikke en eneste af de Rejsende, der af Selvsyn beskriver Kolibrier, — hans Stil være ellers nok saa tør og knap — kan afholde sig fra Udbrud af Begejstring og Beundring over disse gudbenaadede Smaavæsener. Jeg ved intet Naturfænomen, der i den Grad forener Begreberne Skønhed, Kraft og Ynde som en Flok Kolibrier, omsværmende en Orangelunds hvide, duftende Blomstersne. I Sammenligning dermed er Sommerfuglenes Dans holdningsløs og slap, Biernes Stormløb plumpe og klodsede; — ja selv Guldsmedens og Svalens Jagt gennem Luften synes langsom. Enhver anden Fugl ser man tydeligt nærme eller fjerne sig — kun ikke Kolibrien: den er der allerede, inden man opdager den. Og før man ved af det, kan den atter være sporløst borte, selv om den kun var en Armslængde nær. Dens Flugt er hurtig som et Lyn, uberegnelig som et Lune. Allerbedst, medens man staar hensunken i Beskuelse af et blomstrende Træs Skønhed, hører man ganske tæt ved sig en surrende Lyd, omtrent som af en Bi, men stærkere. Foran en Blomst hænger