ForsideBøgerDyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 535

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 546 Forrige Næste
SKRIGEFUGLENE 119 Huer; de første pilles af Blomsterne, de sidste snappes i Flugten. Den Nektar eller Honningsaft, der opsuges af forskellige Blomster, er sikkert utilstrækkelig til at nære Kolibrien, men tjener maaske til at slukke dens Tørst.« Gosse siger ogsaa om en Kolibris Fluefangst: »Jeg kunde tydeligt skelne de Smaafluer den forfulgte, og hørte gentagne Gange dens Næb slaa sammen.« Bearbejderen har gentagne Gange undersøgt Kolibrimaver og fundet dem fyldte med Smaafluer og Moskitos. Nogle Rejsende taler om »Flokke af Kolibrier«, andre siger, at disse Fugle kun træffes enkeltvis. Begge Parter kan have Ret, idet en talrig Forsamling af Kolibrier kun finder Sted, naar et Træ i Begyndelsen af Blomstringstiden paa én Gang har aabnet en Mængde af sine Blomster. Der indfinder sig sædvanligvis kun en Fugl ad Gangen, og ingen af dem bliver længe paa det samme Sted. Om Kolibriernes Stridbarhed bemærker Gosse: »To Hanner af samme Art holder aldrig Fred, men kommer øjeblikkelig i Kamp og Slags-maal med hinanden; ja enkelte slaas endog med alle andre Kolibrier, der kommer i deres Nærhed, og med mange andre Fugle. Enkelte af disse Smaafugle kan formelig tage et Træ i Besiddelse og angriber enhver anden Fugl, som kommer det nær, om den end er ti Gange større end de. »Kamp og Strid,« siger en Iagttager, »synes mig at være Kolibriernes væsentligste Beskæftigelse. Næppe har en af dem stukket sit lange Næb ind i en Blomst, før en anden faar Lyst til den samme Blomst, og saa begynder Slagsmaalet paa Stedet. Undertiden flyver de ved saadanne Lejligheder højt op i Luften som to omkring hinanden hvirvlende Ildgnister fra en Smedeesse og tabes snart efter af Syne.« Overfor Mennesket viser Kolibrierne sig slet ikke sky; de lader sig betragte i ringe Afstand, flyver uden Betænkning tæt forbi Iagttageren og sysler aldeles uforstyrrede, saalænge denne forholder sig rolig. De flyver ofte ind i Værelser, hidlokkede ved Buketter eller blomstrende Potteplanter. Salvin fortæller, at Hannen af et Par, der var i Færd med at bygge Rede, saa at sige stjal Bomuld ud af Hænderne paa ham, ja man har endogsaa haft Eksempler paa, at de har bygget Rede i Stuer, til hvilke man uforstyrret lod dem have Adgang. Alle Kolibrier bygger smaa, sirlige Reder, der indbyrdes ligner hverandre, og lægger kun to hvide, forholdsvis meget store Æg (omtr. som en Ært). Som oftest bestaar Grundlaget af Planteuld, i hvilken der er indvirket fastere Plantedele som Lavarter, brune Skæl af Bregnestængler osv. Rederne anbringes paa forskellige Steder som imellem vandrette Grene, i den nedhængende Top af mandshøje Bregner, mellem lodrette Græsstraa eller tynde Kviste og i Slyngplanter, der hænger ned over Vand. Ungerne kommer nøgne og blinde til Verden og er ligefrem komisk grimme. Efter fire Ugers Forløb forlader de Reden, som bygges større af Moderen, efterhaanden som Ungerne vokser. Om Kolibriernes Liv i Fangenskab foreligger der forskellige