Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SKRIGEFUGLENE 127 (hvoraf der aarlig skal kunne være indtil fire) bygges en ny Rede, hvilket Arbejde varer en hel Maaned. De gamle Reder bliver ildelugtende og bløde og falder efterhaanden ned paa Bunden af Hulen, der i Aarenes Løb dækkes med et af Ekskrementer, opløste Reder og Lig af nedstyrtede Unger dannet, mere eller mindre flydende Guano-lag, som kan naa en halv Snes Meters Dybde og derover, og hvorfra der naturligvis udstrømmer en ulidelig Stank, som vilde gøre Besøget i Hulen uudholdeligt, hvis ikke den Besøgendes hele Opmærksomhed var saa stærkt optagen, dels af at være forsigtig, dels af de opskræmte Fugleskarers Vingeslag, der »lyder som Stormens Susen gennem et Skibs Rigning« (Legge). Man »høster« Ire—fire Gange aarligt, og en Mængde Æg og ikke flyvefærdige Unger gaar hver Gang til Grunde; men alligevel formindskes Koloniernes Indbyggerantal ikke. Man kender paa Java en enkelt mindre Hule (Karang-Bolong), hvori, efter det aarlige Høstudbytte, at dømme, over 33,000 Salanganer maa bygge Rede. En saadan Hule er en ren Guldgrube, og af dem gives der mange ved de indiske Øers og Fastlandes Kyster. Nogle af de største er vel Gomantön Hulerne paa Borneo, der er indtil 2—300 Meter høje. Man vil da forstaa, hvor besværligt og farefuldt det er at samle de under Loftshvælvingerne siddende Kolonier. Men det er til Gengæld en lønnende Høst, thi allerede paa Borneos Nordkyst faar Redeplukkerne (1885) mindst 50 Mark for et engelsk Pund af de hvide, nybyggede Reder, og i Hongkong er Prisen steget til 200 Mark! Paa et Pund gaar omtrent 70 Stykker, og der beregnes til Suppen 3 Stk. pro persona, altsaa for 8—9 Reichsmark. Langt billigere er de mørke, ældre og urene Reder.--------Da der aarligt udføres uhyre Mængder af spiselige Salanganreder fra Indien, bliver det Værdier, som maales i Millioner, som de uanselige Smaafugle hvert Aar skænker Befolkningen — i deres Spyt! * * * Pragtfuldt farvede, men af en mærkværdig døsig Natur er Su-rukuerne (Trogonidae), der er udbredte over Vendekredslandene saa vel i den gamle som i den nye Verden. De fører en højst flegmatisk Levemaade, idet de sidder stille paa en Gren, indtil et tæt forbiflyvende Insekt lokker dem til at anstille en ganske kort Jagt, paa hvilken de iøvrigt udfolder stor Behændighed. Naar Byttet er snappet, vender de tilbage til deres Hvileplads. De lever dog ikke alene af Insekter, men ogsaa af Frugter. Reden findes i hule Træer. Den overordentlige Farvepragt, ved hvilken deres Fjer udmærker sig, taber sig lettere end hos nogen anden Fugl. Hos de amerikanske Arter, der udgør de egentlige Grundtyper for Slægten, er Næbet bredt og højt, Overnæbet hvælvet, i Spidsen lidt krogformig bøjet og i Randen forsynet med et Indsnit, Vingen kort og afstumpet, Halen tilspidset og Fjerdragten blød og løs.