Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

146 DYRENES LIV hvilken de Indfødte siger, at man ikke kan forstaa den, fordi den taler Aturernes Sprog.« Mærkeligt nok har Papegøjerne, rigtignok uvilkaarlig, været en væsentlig medvirkende Faktor ved en verdenshistorisk Begivenhed: Amerikas Opdagelse. Pinzon, den store Genuesers Ledsager og Undergivne, bad en Dag indstændig denne om at forandre Skibenes hidtil fastholdte Kurs. »Jeg føler«, forsikrede han, »som en Indskydelse ovenfra, at vi maa styre en anden Vej.« Herom bemærker Humboldt i sin «Kosmus«: »Denne Indskydelse havde Pinzon, som en gammel Matros fortalte Columbus’s Arvinger, en Flok Papegøjer at takke for, hvilke han om Aftenen havde set flyve mod Sydvest for, som han formodede, at sove i en Kratskov paa Land.« Til Trods for mange Unoder er Papegøjerne vel sete Gæster i vore Værelser, og Tæmningen af dem gaar meget langt tilbage i Tiden. Alexander den Store bragte allerede tamme Papegøjer med sig tilbage fra Indien, hvor han havde forefundet dem som Husdyr •hos de Indfødte. Senere førtes disse Fugle hyppigt til Rom, hvor man satte dem i Bure af Sølv, Skildpadde og Elfenben og lod dem give Undervisning af særegne Lærere. Til Tyskland førtes Papegøjerne først omtrent ved Korstogenes Tid. De første Opdagere af Amerika fandt allerede tamme Papegøjer i de Indfødtes Hytter, og endnu lader man disse Fugle i tæmmet Tilstand flyve frit om uden at stække deres Vinger. I de indianske Skovbyer er de lige saa uundværlige Husdyr som Hønsene i vore Bøndergaarde. Paafaldende er de tamme Papegøjers og Abers Forkærlighed for Børn; der ses kun sjældent en Flok legende Indianerbørn, uden at der har sluttet sig Aber og Papegøjer til dem. Af de mange Arter Papegøjer skal her kun nævnes nogle karakteristiske Typer. En af de mest bekendte er den saakaldte Ja ko eller Graapapegøje (Psittacus erithacus), hvis Hale er zinnoberrød, medens de øvrige Fjer er askegraa eller graablaa med lysere Kanter. Dens Hjemstavn strækker sig fra Vestkysten af Afrika dybt ind i det Indre af denne Verdensdel. Skønt den af alle Papegøjer er den, der hyppigst føres til Europa, ved man kun lidt om dens Leve-maade i de store, tætte Sumpskove. I Fangenskab er den derimod blevet desto nøjere iagttaget, da den er en af de mest yndede af alle Stuefugle. Ikke blot over dens Forstand og Hukommelse, ogsaa over dens Følelse er der blevet anstillet mærkelige Iagttagelser. Wood fortæller saaledes om en Ven af sig, der havde en Fugl af denne Art, som paa den kærligste og utrætteligste Maade madede nogle forladte Bogflnkeunger, hvis Forældre var fløjne bort fra et Indelukke i Haven af Skræk for den store fremmede Fugl. Da de Smaa kunde forlade Reden, sad de ofte paa deres Plejemoders Hoved og Nakke, og da gik Polly — det var Fuglens Navn — meget alvorlig om med sin Byrde. Dog høstede Papegøjen kun liden Tak; thi