Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SKRIGEFUGLENE 147 da Svingfjerene var voksede ud hos Plejebørnene, fløj de bort for bestandig. , Af de amerikanske, korthalede Papegøjer føres der især to Arter til os: den grønne Papegøje og den brogede A.mazonpape-gøje (Androglossa ainazonica). Begge Arter er vidt udbredte i Sydamerika. Amazonpapegøjen skyer Kystskovene og opholder sig i Skove og Krat i højereliggende Egne, medens den grønne Papegøje er den almindeligste i de brasilianske Kystegne. Allerede i Omegnen af Rio findes den i Mængde overalt, hvor der er store Skove. Til de mest indtagende af alle Papegøjer hører Dværgpapegøjerne (Psittaculce), som har Fjer paa Kinderne ogen kort, smal, afrundet Hale. Turtelduerne staar langt tilbage for dem i gensidig Ømhed. »Hos dem,« siger Schomburgk, »hersker der den mest fuldkomne Harmoni: æder den ene, saa gør den anden det med; bader den ene sig, følger den anden dens Eksempel; skriger Hannen, saa istemmer Hunnen øjeblikkelig dens Skrig; bliver den sidste syg, saa fodrer dens Mage den, og om der er nok saa mange af disse Fugle forsamlede paa et Træ, forlader de sammenhørende Par dog aldrig hinanden.« Som bekendt kan disse nydelige Smaadyr kun holdes parvis i Fangenskab; Hunnerne overlever sjældent eller aldrig Hannernes Død, men bukker snart under for Længsel og Savn. I Handelen er disse Fugle ogsaa bekendte under Navn af »Selskabspapegøjer«. De findes udbredte over Afrika, Asien og Sydamerika. En af de smukkeste er den mellemamerikanske Dværgpapegøje (Agapornis swinderiana), hvis Hovedfarve er grøn med azur-blaa Underryg og Overgump. Spurvepapegøjen (Psittaculu pas-serina), er den mindste af de brasilianske Papegøjer, idet den kun er saa stor som en Kanariefugl. Farven er livlig grøn og grøngul med blaa Skulder og Gump samt en blaa Plet paa Vingerne. Denne Fugl hører til de almindeligste i Brasilien og kommer flokkkevis ind i Haverne. I Fangenskab bliver den snart tam; men den lever aldrig længe i Bur. Ikke større end en Sidsken er Sidskenpape-gøjen (Nasiterna pygmæa), der lever paa Ny Guinea. I Indien og paa de sydasiatiske Øer lever de korthalede Lorier (Trichoglossinaé), prægtigt straalende Fugle, som har et langt, forholdsvis svagt Næb, hvis Undernæb kun er lidet bøjet og i Spidsen stærkt sammentrykt. Tungen er ikke synderlig kødfuld og ender i et Bundt hornagtige Trævler, som bruges til at opsamle den søde Saft, der udsondres af Træernes Bark, Blade og Blomster. Ikke desto mindre kan disse Fugle leve i mange Aar i Bur ved almindeligt Papegøjefoder. Ogsaa de kan læres til at tale, men er i det hele stille og kedelige. I Buske og Krat i Australien lever der forskellige Smaapapegøjer af en slank Bygning, med et forholdsvis lille Næb og en middellang Hale. Herhen hører den brogede Lorikit (Psitteuteles versicolor) der lever paa Nordsiden af Nyholland og kaster sig, ofte i umaa-