Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 535
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
148
DYRENES LIV
delige Flokke, over Gummitræerne for at suge Honning med sin Penseltunge.
Blandt de mange Papegøjearter, som befolker Australien, indtager Kakaduerne (Plissolophinaé) en høj Rang. De egentlige Kakaduer har en kort Hale, middellange Vinger og et kort, højt, i Randen tandet Næb, hvis Overnæb ender i en stor, krogformet Spids. Hovedet er som oftest prydet med en Top, der kan rejses, og som udmærker sig ved levende Farver, der dog i Almindelighed er skjulte paa Undersiden af Fjerene.
I Væsen og Levemaade ligner Kakaduerne de øvrige Papegøjer, men hører til de mest indtagende af dem alle. Allerede det blødt
Kakaduer.
udtalte »Kakadu!«, af hvilket denne Gruppe har faaet Navn, gør disse skønne Fugle saa indtagende. Kakaduerne slutter sig gerne til Mennesket og viser mindre Lumskhed end de andre Papagøjer; kun slemme Erfaringer gør dem mistroiske og hadefulde. De lever i fri Tilstand i Flokke, og Natten tilbringer de skjulte i de tætteste Trækroner. Morgenen hilser de med Skrig, der høres langt bort; derpaa flyver de op og søger hen til en Mark eller Have, hvor der er rigelig Næring. De yngler i hule Træer eller i Fordybninger i visse stejle Klippevægge, som aarligt besøges af Tusinder af disse Fugle.
De Indfødte gør Jagt paa Kakaduerne paa en egen Maade. »Maaske,« fortæller Kaptajn Grey, »gives der ikke noget mere fængslende Skue end Nyhollændernes Jagt paa Kakaduer. De benytter