Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 535
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SKRIGEFUGLENE
149
dertil den ejendommelige Bumerang, et næsten leformet, fladt Redskab af haardt Træ, som med Haanden kastes over 30 M. langt, idet det gennemkrydser Luften i smaa Kredse og til Trods for dets mange Afvigelser fra den rette Linie dog rammer Maalet med stor Sikkerhed. Den Indfødte sniger sig hen til et Sted, hvor høje, prægtige Træer omgiver et Vand, og hvor han ved, at Kakaduerne samles i talløse Skarer. Han iagttager den største Forsigtighed, lister sig fra det ene Træ til det andet, kryber fra Busk til Busk og gør sig al Umage for saa lidt som mulig at forurolige de aar-vaagne Fugle. Men hvor lydløs hans Gang end er, opdager Kakaduerne hatn dog, og et almindeligt Oprør tilkendegiver nu, at den farlige Fjende nærmer sig. Næppe træder Forfølgeren frem ved Vandet og lader sin mørke Skikkelse komme frit tilsyne, førend Fuglene som en hvid Sky svinger sig i Vejret med et øresønderrivende Skrig, og i samme Øjeblik slynger Nyhollænderen sit Vaaben ind blandt dem. Bumerangen, som kastes med fuld Kraft, danser i de besynderligste Spring og Vendinger hen over Vandet, hæver sig højere og højere i Buer og naar tidsnok ind iblandt Fuglene. Et andet, tredje og fjerde Vaaben af samme Art sendes straks bagefter. Forgæves søger de ængstede Fugle at undfly; Kastevaabnets tilsyneladende regellose Bane forvirrer dem og lamnier deres Flugt. Den ene efter den anden kommer i Berøring med Bumerangen og bliver fældet, idet den enten faar Halsen knækket eller en Vinge slaaet over. Skrigende af Smerte og Raseri styrter den ene Fugl efter den anden til Jorden, og først naar den mørke Jæger har opnaaet sin Hensigt, besinder Flokken sig og flyver forskrækket bort eller søger Tilflugt i Træernes tætteste Løv.« Man har haft Eksemplarer paa, at Kakaduer har levet over 70 Aar i Bur; de er ikke vanskelige at holde, da de efterhaanden vænner sig til alt, hvad Mennesket spiser.
De egentlige Kakaduer (Plissolophus) er hvide, undertiden med ct rosenrødt Skær og har en af to Rækker lange, smalle, taglagte Fjer beslaaende Top, som vilkaarlig kan rejses.
Paa Nyzeeland lever Nestoren (Nestor), en meget broget Fngl, som staar paa Overgangen til Jordpapegøjerne og udmærker sig ved sit stærkt forlængede, leformigt bøjede Overnæb, der gaar langt nedenfor Undernæbet. Dens Føde bestaar af saftige Rødder, som udgraves med Næbet, hvorfor dette ofte findes tilsmudset med Jord.
De største Papegøjer, Araraerne*) (Sittace) har hjemme i Urskovene i det østlige Sydamerika, hvor de færdes i Smaaflokke i de højeste Trætoppe og væsentlig lever af Frugter. I deres Hjemstavn efterstræbes de paa Grund af deres overordentlig prægtige Fjer.
I Levemaade og Forplantning ligner disse smukke Fugle de fleste andre Papegøjer. Hvor gærne de end lader sig høre, tier de dog stille, naar de har opdaget et Træ med indbydende Frugter. Medens
*) Som Regel benævnes de med det forkerte Navn Ara’er.