Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

ROVFUGLENE 171 det frygtede Par, svinger Havørnen sig i Vejret fra sit Stade med et skrækindjagende Skrig, som lyder endnu frygteligere i Svanens Øre end et Bøsseskud. Nu udfolder Ørnen sin fulde Kraft. Den farer gennem Luften som et Stjerneskud og styrter som et Lyn ned paa det skælvende Vildt, der i Dødsangst og Fortvivlelse ved de forskelligste Flyvekunster søger at undgaa sin grusomme Modstanders dødbringende Angreb. Svanen stiger i Vejret, vender sig og vilde styrte sig i Strømmen, dersom Ørnen ikke kendte alle dens Kunstgreb og tvang den til at blive i Luften. Svanen opgiver Haa-bet om at undkomme, Frygten overmander den, og dens Kraft svigter den over for dens Modstanders Mod og Hurtighed. Endnu et fortvivlet Forsøg paa at undfly, — og Ørnen slaar sine Kløer i den under Vingerne og tvinger den med uimodstaaelig Kraft til at sænke sig med den henimod den nærmeste Bred .... Nu bliver man Vidne til den Grusomhed, der lægges for Dagen af den frygteligste Fjende af alle befjerede Skabninger. Staaende oprejst over sit Offer, der udaander under den, trykker den sine mægtige Rovfødder sammen og driver de skarpe Kløer dybt ind i Hjærtet paa den døende Fugl. Den jubler af Henrykkelse i samme Øjeblik, som dens Bytte vaander sig krampagtig under den. Hunnen har hidtil fulgi enhver af sin Mages Bevægelser, og naar den ikke kom ham til Hjælp, var det kun, fordi den følte, at Hannens Kraft og Dristighed var fuldkomment tilstrækkelige. Nu svæver den over til ham; de vender den ulykkelige Svanes Bryst opad og begynder paa Maaltidet.« Havørnene er, som Navnet antyder, fortrinsvis Kystfugle, og i det indre af et Fastland forekommer gamle Havørne kun ved store Floder og store Søer. De unge træffes derimod ofte langt fra Havet, da de vandrer i den Tid, der ligger imellem deres Udflyvning fra Reden og deres Parring. Af Svømmefuglene er Dykkerne mere udsatte for deres Angreb end de ikke dykkende Fugle. Disse sidste flyver straks op ved Synet af den frygtede Røver og undviger saa hurtigt, de kan; de første stoler derimod ofte for megetppaa Dybet, afventer rolig Ørnen, dykker og tror sig sikrede, medens Fjenden dog blot lurer paa det Øjeblik, da de igen maa komme op. De undgaar maaske Faren to, tre Gange, men naar de ved deres fjerde Opdukken er nær ved at kvæles og maa vente et Øjeblik for at trække Vejret, da gribes de og fortæres kort efter. Paa Fugleklipperne i Norden indfinder Havørnen sig regelmæssig og trækker i Ro og Mag Fuglene ud af Rederne; unge Sæler bortsnapper den lige ved Siden af deres Mødre, og Fiskene forfølger den som Styrtedykker. I Marts Maaned foregaar Havørnens Parring. Det er sandsynligt, at ogsaa den lever trofast sammen paa Livstid med sin Mage; dog har den haarde Kampe at bestaa med enhver forbidragende Han. Reden er en mægtig Bygning, 1,5—2 M. i Tværmaal og fra 30—100 Gtm.s Højde og derover. Den benyttes Aar for Aar af det samme