Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 535
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
172
DYRENES LIV
Par og forhøjes i Tidens Løb betydelig ved aarlige Udbedringer. Underlaget bestaar af armtykke Knipler, det øvrige af tynde Grene. Den meget lave Fordybning er bedækket med tynde Kviste og beklædt med nogle af Hunnens Dun. Ungerne forlader først Reden efter ti til fjorten Ugers Forløb, og først henimod Efteraaret skilles de fra de Gamle.
Havørnen er altid sky og derfor vanskelig at skyde. I Bur er den først meget vild og ustyrlig, men bliver snart tam og lærer at skelne sin Herre fra alle andre.
I Afrika lever en af de prægtigste af alle Rovfugle, Skrige-Havørnen (Haliaétus vocifer). Hos den gamle Fugl er Hoved, Hals, Nakke og det øverste af Brystet samt Halen blændende hvide, Ryggen og Vingerne blaaligsorte og Vingeranden prægtig rødbrun. Dens egentlige Hjem er Urskovene i Sudan. Et Par af disse Fugle, siddende paa et af Slyngplanter bedækket, udover Floden hældende Træ, frembyder et herligt Skue, og hvor forvænt Naturforskerens Øje end bliver i disse Egne, der er saa rige paa farvesmykkede Fugle, vækker denne statelige Rovfugl dog altid Beundring. I Levemaade og Færd ligner Skrige-Havørnen ganske sin nærmeste Slægtning. Dens Føde bestaar af Fisk og Aadsler, som den bærer over paa en eller anden 0 og æder tæt ved Vandet. Brehm meddeler følgende Iagttagelse herover: En Skrige-Havørn havde taget en stor Fisk op af Vandet og fortærede den paa en ligeoverfor os liggende Sandbanke. Ved Hjælp af en god Kikkert kunde vi se enhver af dens Bevægelser. Fisken blev først flaaet, og derpaa blev Kødet omhyggelig pillet af den. Under denne Beskæftigelse indfandt der sig en lille Vadefugl, Krokodilvogteren (Jlyas aegyptiacus), som begyndte at dele Maaltidet med Ørnen. Det var højst tiltrækkende at betragte den lille, modige Snyltegæsts Adfærd. Saa hastig som Lynet styrtede den hen til Ofret, snappede rask en Bid og fortærede den i nogen Afstand. Ørnen drejede af og til Hovedet om efter den, tilsyneladende med en vis Godmodighed, og gjorde ingen Mine til at angribe den. Desuagtet havde Krokodilvogteren kun sin Hurtighed og Behændighed at takke for, at den forblev uskadt. Dens Bestilling hos Krokodillen havde vel lært den, hvorledes den skulde forholde sig ved de Stores Bord.
Et vidt bekendt Medlem af Ørnefamlien er den ved sin Form og Levemaade lige paafaldende Flodørn eller Fiskeørn (Pandion haliaétus'). Den er kun 53—56 Ctm. lang, men kraftig bygget, Vingerne naar ud over Halespidsen, og Benene er kun befjerede til Løbet. Betegnende for Flodørnen er desuden dens glatliggende, fedtede Fjer.
Flodørnen kan træffes i alle Verdensdele. Saa længe Taagen om Morgenen udbreder sig over Vandene, ser man den ikke; sædvanligvis indfinder den sig først i Formiddagstimerne; den kommer da svævende i store Kredse, og først naar den har overbevist sig