Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

184 DYRENES LIV op i det Træ, hvor Reden findes. Ungerne vokser rask og æder saa utrolig meget, at begge de Gamle har nok at gøre med at stille deres Sult, og Reden ligner derfor en sand Slagtebænk. * * * Mosebogene eller Kærhøgene (Circus) er middelstore, slankt byggede Rovfugle med smalle og lange Vinger, lang Hale og et lille, svagt, krumbøjet Næb med en lang, kroget Spids og en stump Horntand. Ansigtsfjerene er delvis udviklede til et Slør i Lighed med Uglernes, og Fjerdragten er løs og blød. Alle Mosehøge flyver lavt og langsomt hen over Mark, Eng og Vand og fanger kun løbende eller svømmende, aldrig flyvende Vildt. Den rødbrune Mosehøg, ogsaa kaldet Rørfalken (Circus rufus) har kun en Antydning af Slør; den gamle Han er ofte meget broget. Længden udgør 55 Ctm. Den findes overalt i den gamle Verdens tempererede Bælte, men kun i vandrige Egne. I Danmark er den temmelig almindelig, ankommer i Marts og rejser i Oktober. Om Vinteren opholder den sig i store Skarer i Sydeuropa, Ægypten og Indien, hvor den er den almindeligste af alle Rovfugle. Den af Rørstængler, Siv og Kviste byggede Rede findes blandt Rør og Siv eller i Buske i og ved Vand. Mindre almindelig end den foregaaende er den blaa Mosehøg, ogsaa kaldet Hede falken (C. cyanens). Hovedet har et tydeligt Slør. Den opholder sig paa Heder og i Egne, hvor der i Nærheden af Kornmarker findes Moser og Enge. Endnu sjeldnere er den graa Mosehøg eller Engfalken (C. cineraceus), hvis Fjerkrans er mindre tydelig end den foregaaendes. Den holder sig mere til Enge og Moser end den foregaaende og bygger ikke som den sin Rede i Kornmarker. I Levemaade ligner de to sidste Arter hinanden. De er rastløse, kække og listige; Flugten er rolig og svævende, men noget vaklende og usikker og fremskyndes kun sjældent ved hurtige Vingeslag. Hovedføden er Mus, og Aadsler synes de aldrig at røre. Reden bygges paa Jorden imellem højt Siv og Græs, og Reden bestaar at tørre Kviste, Græs, Halmstraa o. s. v. * * * I de sydlige Dele af Afrika lever der en Rovfugleslægt, som i hele sin Færd har lige saa meget tilfælles med Falkene som med Gribbene og derfor træffende kaldes Gribbefalke (Polyborinaé). De træder ikke alene i Stedet for Gribbene, men erstatter ogsaa Ravne, Krager og Skader, en Gruppe af Fugle, der ganske fattes i Sydamerika. Hvor man end betræder dette Fastland, fra Strandbredden til Andeskædens Højbjærge, overalt træffer man denne Slægt, som formelig paanøder Mennesket sit Selskab.