ForsideBøgerDyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 535

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 546 Forrige Næste
ROVFUGLENE 191 bene til at finde Aadslerne, men det fremgaar af mange Iagttagelser, at Synet er deres vigtigste Sans. Skjulte Aadsler opdager de saa-ledes kun ved Ravne og andre lavere flyvende Fugles Hjælp, selv om de stinker af Raaddenskab. Lammegrib. Paa Overgangen mellem de ægte Rovfugle og Gribbene staar Lammegribben (Gypaetus barbatus). Dens Næb er ved Roden omgivet af Fjerbørster, Hovedet er beklædt med smaa Fjer, Halsen med store, og Fødderne re befjerede helt ned imod Tæerne. Hunnen er 1,15 M. lang med 2,67 M.s Vingefang. Hannen er noget mindre. I Europa bebor Lammegribben Højalperne, Siebenbürgen, Pyrenæerne, de højeste Bjærge paa de sydeuropæiske Halvøer samt Kaukasus og Atlas. I Asien og Afrika forekommer den ligeledes. Ethvert Par har hjemme i et Distrikt af mange Kvadratmiles Udstrækning, som daglig gennemflyves, endog med en vis Regelmæssighed, i en Højde af omtrent 50 Meter. Naar Lammegribben søger Føde, lader den sig ikke forstyrre, men flyver ofte forbi Vandreren i nogle faa Meters Afstand. Opdager den noget, sænker den sig ned imod det i Skruelinjer, og dens Mage slutter sig da straks til den. Viser det opdagede sig tilstrækkelig lønnende, daler Fuglene efter-haanden dybere og dybere, sætter sig tilsidst paa Jorden og løber som Ravne hen til den attraaede Genstand. »Marvknogler, t siger Simpson, »er de Lækkerbidskener, som Lammegribbene holder mest af, og naar andre Gribbe har pillet Kødet af et Aadsel, indfinder den sig ved Slutningen af Festen og sluger Knoglerne eller sønderbryder dem og sluger da Stykkerne, naar den ikke er i Stand til at faa Marven ud paa anden Maade. Knogler slaar den itu, idet den flyver højt i Vejret med dem og lader dem falde ned paa en Sten. Man finder Ben, Skildpadder og lignende Lækkerier i Nærheden af Reden. Dog indskrænker den sig ikke dertil — en Gang imellem er ogsaa et Lam, en Hare eller en Høne velkommen, skønt dens Næb forboldsvis er svagt, og den ikke er i Stand til at sønderrive sit Bylte med samme Lethed som Ørnen.» Et saadant