Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 535
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
192
DYRENES LIV
større Bytte dræber den \ed at flyve ind deipaa og styrte det ned fra Klipperne. Reden maaler 1,5 M. i Tværmaal og er 1 M. høj. Underlaget bestaar af lange Grene af en Barnearms Tykkelse; det indvendige er beklædt med Bastslrimler, Ko- og Hestehaar. Rundt om Reden er hele Klippefladen bedækket med et snehvidt Lag af Skarn.
* *
*
Gribbene i snævrere Forstand (VuZ/ures) er mere plumpt byggede end Lammegribben. En Del af deres Hoved og Hals er ikke beklædt med egentlige Fjer, men kun sparsomt bedækket med haar-agtige Dun eller ogsaa fuldstændig nøgen.
Den graa Grib (VuZ/ur monachus), der har hjemme paa de tre sydeuropæiske Halvøer, er den største af vor Verdensdels Fugle og kommer paa sine Strejftog vidt omkring. Den er saaledes nogle Gange bleven set i Slesvig, hvor et ved Frederiksslad anskudt Eksemplar blev holdt levende i halvandet Aar. Hannens Længde udgør 1,1 M. Fjerdragten er mørk graabrun, og de nøgne Steder paa Halsen biygraa. Denne Grib synes udelukkende at bygge Rede i Træer.
I del indre Afrika erstattes denne Fugl af den mere brogede Topgrib (V. occipitalis'), som i hele sin Levemaade har den største Lighed med sin europæiske Paarørende.
Til de stærkest byggede Medlemmer af Familien hører Øregribben (V. auricularis'), som paa Bugen og paa Benene er beklædt med hvidgraa Dun, blandt hvilke der stikker enkelte lange og smalle Fjer frem. Hovedet og det meste af Halsen er nøgne, og en lys graabrun Farve er fremherskende i Fjerklædningen. Øjet er mørkebrunt, Næbet mørkt, Foden biygraa, den nogne Hals graa og den ligeledes nøgne Fod violet. Øregribben er udbredt over hele Afrika; i Indien erstattes den af en nærbeslægtet Art (V. calvus). Ingen af disse er bange for Mennesket, men kommer dristig ind i Landsbyerne. Fra Aads.'er fordriver de alle Gribbe, undtagen de stridbare Gaasegribbe, og Hunde forstaar de at holde i Afstand.
Gaasegribbene (Gyps) har en lang, gaaseagtig Hals, der er sparsomt besat med hvidlige, dunaglige Børsler. De er udbredte over alle tre Dele af den gamle Verden. I Europa lever den brune Gaasegrib (Gyps fulvus'), en Fugl af 1,12 M.s Længde. Den er almindelig i Sydeuropa og endnu hyppigere i hele Nordafrika og i det nordvestlige Asien. I Indien og Mellemafrika afløses den af nærstaaende Arter.
Alle Gaasegribbe synes fortrinsvis at være Klippebeboere. De lever i store Flokke og slutter sig ofte til andre Medlemmer af Familien; dog er de altid Urostiftere og vækker megen Strid. Anskudte Fugle forsvarer sig med det største Mod; de gaar som glubske Hunde løs paa Mennesket, springer i Vejret og hugger under en forbitret Klapren med Næbet efter Modstanderens Ansigt. Ved Bortfjernelsen af