HØNSEFUGLENE
211
end den, og til Trods for de korte Vinger er Flugten god, rigtignok noget støjende, men dog lettere og mere udholdende end Tjurens. Lokketonen er en kort, afbrudt Fløjten, Ømhed udtrykkes ved et sagte »Bak, bak!« og fra Ungerne lyder en fln Pippen; i Parringstiden udvikler Hannen en Rigdom af Toner, som man ikke? skulde tiltro den ellers saa tavse Fugl.
Føden er gennemgaaende af finere Beskaffenhed end^Tjurens og
Skogrende Urhane.
bestaar af Knopper, Blade, Baer, Korn og Insekter. Om Sommeren æder Fuglen Blaabær, Tyttebær, Hind- og Brombær, Elle-, Pile- og Bøgeskud. Af dyrisk Næring tager den Smaasnegle, Orme, Myrelarver, Fluer, Biller o. s. v. til sig, og Ungerne mades saa godt som udelukkende med Smaainsekter.
Begge Køn lever næsten altid sammen, i det mindste regelmæssig om Efteraaret og Vinteren. Parringstiden begynder midt i Marts eller noget senere og varer til ind i Maj. Til sin Skogren vælger