Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

212 DYRENES LIV Urhanen altid en fri Plads i Skoven; thi den udfører »Danse«, som fordrer et stort Rum. Hvor Fuglene er hyppige, samles der ofte paa passende Pladser 30—40, ja 100 Stk. Her plejer Dansen at begynde ved Morgenens Frembrud, og i Følge Tschudi ligeledes i Højbjærgene. Parringsraabet udstødes først fra et ophøjet Sted, fra et Træ eller en Klippeblok; derpaa flyver Fuglen ned paa Jorden, hvor den i ustyrlig Lidenskab og under de pudsigste Bevægelser udstøder først pibende og hvæsende, derpaa skogrende og klukkende Toner, idet den rejser Halsfjerene, udbreder de brogede Vinger og med raske Sæt springer om i Kredse og opfører sig som rent ude af sig selv. Det er imidlertid sjældent Tilfældet, at Ur hanen, saaledes som Tjuren, glemmer alt omkring sig og bliver som døv og blind. Heftigst bliver Bevægelserne, naar der indfinder sig flere Urhaner paa samme Sted; thi da bliver Danserne til rasende Stridsmænd; men til Trods for det tilsyneladende Raseri, med hvilket de kæmper, saarer de dog sjældent eller aldrig hinanden, og det synes, som om den ene kun vil fordrive, ikke skade den anden. I Jylland er Urhønsene ikke altid talrige nok til, at Hanen kan have mange Høner; i Sverige og Norge samles der derimod ikke sjældent 30 — 40 eller derover paa Parringspladserne. Dog er det ikke altid Tilfældet, at Hønerne indfinder sig, naar Hanerne skogrer, og undertiden maa disse flyve langt efter dem. Reden, som anlægges midt i Maj imellem nogle Buske eller i højt Græs, bestaar af en lav, af Hønen udskrabet Fordybning, belagt med nogle Riskviste; den indeholder 7—10, undertiden 12 Æg, som er tæt bestrøede med mørkegule, rustgule og graa Pletter og Punkter paa graagul eller rødliggul Grund. Urhønsene efterstræbes af en Mængde Rovdyr, og af Mennesket gøres der overalt ivrig Jagt paa dem. Paa Højbjærgene og i Norden skydes de hele Aaret rundt med Undtagelse af Yngletiden, og i Tyskland skyder man de gamle Haner paa Parringspladserne og de unge om Efteraaret paa Klapjagt. Den saakaldte Rakkelhane (Tetrao urogallotetrix') er en Bastard af en Tjurhøne og en Urhane. Tjurhønerne indfinder sig nemlig paa Urhanernes Parringspladser, naar Tjurhanerne er bortskudte, hvilket Tilfælde let indtræffer, da Tjurhanerne, som ovenfor bemærket, er saa godt som blinde og døve under deres Skogren. Denne Bastardform ligner en tykhovedet Urhane med afstumpet Hale og er sort med et blaat Metalskær og har sortbrune Vinger. Den forekommer især i Sverige. Ved Siden af Tjurerne og Urhønsene lever der i de europæiske Skove et tredje Medlem af Familien, nemlig Hjerpen (Tetrao bo-nasia). Den er oventil rustgraa og hvidplettet samt tegnet med mørke Bølgelinier; Vingedækfjerene er prydede med hvide Længdestriber og Pletter; Struben er sort med en lys Indfatning; Svingfjerene er graabruae med rødlig hvide Pletter, og Styrefjerene har